Tyskland hylder dansk superstjerne: - En af de mest komplette

Pernille Harder spiller torsdag aften fodboldens største kamp, når Lyon venter i Champions League-finalen

Pernille Harder spiller Champions League-finale torsdag aften. Peter Steffen / Ritzau Scanpix
Pernille Harder spiller Champions League-finale torsdag aften. Peter Steffen / Ritzau Scanpix

Med 17 mål i sæsonen blev hun topscorer i denne sæsons Bundesliga, som hendes Wolfsburg endte med at vinde.

I pokalfinalen mod Bayern München foran 17.000 tilskuere scorede hun også og var med til at sikre sin klub titlen her, og torsdag aften kan hun så være med til at sikre sin tyske klub den ultimative triple, når hun fører an i Champions League-finalen mod franske Lyon.

Og danskeren tror på gevinst.

- Vi skal spille vores fodbold. Vi har spillet rigtig godt i Bundesligaen, og jeg er sikker på, at vi også kan knække Lyons forsvar, siger Harder til Kicker.

Og i det hele taget har tyske medier fået øjnene op for den 25-årige dansker, der står for syv mål og seks assists hidtil i årets Champions League.

- Pernille er en af de mest komplette offensivspillere i kvindefodbold lige nu, siger sportsdirektør Ralf Kellermann til ARDs Sportschau.

- Hun har verdensklasseformat og spiller udover med sin individuelle klasse også på en måde, der tjener holder helt ekstremt, siger Kellermann.

Artiklen fortsætter under billederne

Pernille Harder spiller Champions League-finale torsdag aften. Peter Steffen / Ritzau Scanpix
Pernille Harder spiller Champions League-finale torsdag aften. Peter Steffen / Ritzau Scanpix

Pernille Harder med EM-sølv i sommer. Torsdag aften il hun have guldet. Foto: Tariq Mikkel Khan
Pernille Harder med EM-sølv i sommer. Torsdag aften il hun have guldet. Foto: Tariq Mikkel Khan

Se også: Dagen efter mændene: Kæmpe succes for danske kvinder

Se også: Kæmpe hæder: Magasin kårer dansk stjerne til verdens bedste

Den danske angriber startede tidligt med at være god.

- Jeg begyndte at spille fodbold, da jeg var fem eller seks år. Frem til jeg var 11 år, spillede jeg kun med drenge, fordi der ikke var noget pigehold, siger Harder.

- Og selvom jeg altid var den eneste pige, så ville de altid have mig på deres hold, siger Harder, der foreløbig er oppe på 51 mål i 99 landskampe og har vundet både mesterskaber i Sverige og Tyskland.

Hun ved dog godt, at hun ikke er noget uden holdet.

- Jeg vil være den bedste i verden. Men hvis jeg ikke vinder nogen titler med mit hold, så får jeg heller ikke nogen individuel anerkendelse, siger Harder.

Tre gange er Pernille Harder kåret til årets spiller i Danmark, og sidste sommer var hun på allstar-holdet, da Danmark vandt EM-sølv, mens hun i november blev kåret til årets spiller i verden i kvindefodboldmagasinet 'She Kicks'. Hun har kontrakt med Wolfsburg til sommeren 2020, men allerede torsdag klokken 18 gælder det Champions League-finalen i Kiev, hvor hun og de øvrige spillere ankom allerede tidligt tirsdag aften.

Finalen mellem Lyon er en gentagelse af både 2013-finalen og 2016-finalen, hvor de to klubber også stod over for hinanden. Wolfsburg vandt første finale med 2-0, mens Lyon for to år siden vandt på straffespark.

Sidste år vandt Lyon også finalen på straffesparkskonkurrence, da Paris SG blev besejret, og franskmændene har været i finalen i seks af de otte seneste udgaver, så det er nogle hårde kvinder, som Harder og co skal besejre.

CHAMPIONS LEAGUE-VINDERE
2018: ?
2017: Lyon
2016: Lyon
2015: Frankfurt
2014: Wolfsburg
2013: Wolfsburg
2012: Lyon
2011: Lyon
2010: Turbine Potsdam
2009: Duisburg
2008: Frankfurt

Se også: Stor triumf: Dansk stjerne klar til CL-finale

Se også: Frustreret Harder: DBU har kørt psykisk terror mod os

Se også: Ny kvindelandstræner: 'Jeg har aldrig set en dansk ligakamp'

Sport og Spil EM-kvindernes hemmeligheder: Flugt fra Taliban og holdfoto med Messi

44 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere