UEFA åbner sag efter Dolberg-duel

Sergio Ramos risikerer endnu en spilledags karantæne for sin tackling på Kasper Dolberg. UEFA har åbnet en sag

Ramos modtog sit gule kort efter tacklingen på Dolberg. Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix.
Ramos modtog sit gule kort efter tacklingen på Dolberg. Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix.

Sergio Ramos havde svært ved at bestemme sig.

Først var det med vilje, at han sparkede Kasper Dolberg ned kort før tid i opgøret mellem Ajax og Real Madrid onsdag aften, så anføreren kunne få sin karantæne overstået i returopgøret mod hollænderne.

Siden trak Ramos i land og forklarede, at det altså ikke var bevidst, at han tog et gult kort ved at gå unødvendigt hårdt til danskeren.

Men skaden lader til at være sket.

Flere medier, heriblandt det spanske medie AS, skriver således, at UEFA officielt har åbnet en sag mod den rutinerede forsvarsspiller, der dermed risikerer yderligere straf udover den karantæne, han allerede har sikret sig i returkampen, hvor Real Madrid blot skal holde 2-1-føringen fra opgøret i Amsterdam.

Ifølge UEFA's regler er det ikke tilladt bevidst at fremtvinge et gult kort, og det kan straffes med en spilledags karantæne.

Sergio Ramos kommentar efter kampen kan derfor vise sig at blive særdeles dyr.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke gik efter kortet. Det var noget, jeg tænkte over, og det er ikke, fordi jeg undervurderer Ajax eller mener, at vi allerede er videre, men jeg besluttede mig for det alligevel, sagde Sergio Ramos efter kampen.

Og den kommentar er altså ikke faldet i god jord hos UEFA, der kan straffe Sergio Ramos med karantæne i en eventuel kvartfinale, hvis de finder, at han har begået noget ulovligt.

Se også: Ramos' store brøler: Nu trækker han i land

Champions League - 14. feb. 2019 - kl. 17:19 Journalist til grin efter CL-sejr

Se også: Bale risikerer monster-karantæne efter jubelscene

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere