UEFA svarer igen

Liverpool-fans med falske billetter var skyld i den forsinkede Champions League-finale, hævder UEFA

De fans, der måtte vente i lange køer til Champions League-finalen nægter at være mødt op i dårlig tid.
Følg Fodbold
Følg Champions League

Kritikken er haglet ned over UEFA oven på den katastrofale håndtering omkring Champions League-finalen, der måtte udsættes i 36 minutter, da der var massive kø-dannelser i Liverpools afsnit foran Stade de France.

Nu tager det europæiske fodboldforbund til genmæle og forklarer, at tusindvis af falske billetter skabte problemerne, da de såkaldte drejekors på Stade de France blev blokeret, hvilket skabte den massive kødannelse.

- Drejekorsene blev blokerede på grund af de falske billetter, som tusinder af fans havde købt, skriver UEFA blandt andet og fortsætter.

- Da flere og flere fans samlede sig ude foran stadion, var politiet nødt til at gribe ind med tåregas for at opløse folkemængden, skriver UEFA og beklager episoden.

Liverpool-fans med falske billetter skabte de massive problemer før kick off i Paris. Foto: Thomas Coex/Ritzau Scanpix
Liverpool-fans med falske billetter skabte de massive problemer før kick off i Paris. Foto: Thomas Coex/Ritzau Scanpix

Flere Liverpool-fans har fortalt til diverse britiske medier, bl.a. Liverpool Echo, at situationen har været direkte farlig, og at oplevelserne i Paris har vakt minder om Hillsborough-katastrofen.

Fransk politi oplevede problemer med flere Liverpool-fans, der forsøgte at tiltvinge sig adgang til Stade de France uden billetter.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind