Ups! Stolt Zidane viser hud efter misser

Real Madrid-træneren var ovenud lykkelig, efter spanierne formåede at vende et 0-2-nederlag i første kamp. Franskmanden bemærkede sig også med en kuriøs episode i slutningen af kampen

Real Madrid-spillerne faldt på knæ og løftede armene i triumf, da dommeren sent tirsdag aften fløjtede kvartfinale-kampen mod tyske Wolfsburg af.

Spanierne havde vendt et 0-2-nederlag fra første opgør, da de på Bernabéu sejrede med 3-0 efter et hattrick af superstjernen Cristiano Ronaldo.

Cheftræner Zinedine Zidane var naturligvis også en lettet mand efter det store comeback, og han skulle da også meget igennem i løbet af de 90 minutter.

TV: Se målene fra opgøret her:

Franskmanden var meget livlig på sidelinjen, hvor han dirigerede og råbte sit hold op gennem hele opgøret - og på et tidspunkt viste han måske lidt for meget entusiasme.

Ti minutter før tid havde Karim Benzema muligheden for at begrave Wolfsburg for alvor, da han kom frem til en god skudmulighed. Angriberen sparkede dog direkte på Benaglio, der kunne vifte skuddet væk til hjørnespark.

Den misbrugte chance irriterede Zidane så meget, at han i ren ærgrelse formåede at rive sine bukser itu.

TV: Se den kuriøse episode i videoen øverst i artiklen

Real Madrid-træneren var dog i et helt andet humør efter opgøret, hvor han mødte pressen med et stort smil på læben - og med lappede bukser.

- Det var min største aften som træner - indtil videre. Jeg er meget glad og stolt over det, holdet præsterede. Det var en speciel aften, og jeg er meget glad på spillernes vegne, der gjorde et fænomenalt job, sagde Zidane til pressemødet efter opgøret.

TV: Franskmanden er dog ikke den eneste, der har oplevet, at bukserne sprak under en Champions League-kamp. Gense, da Pep Guardiola også oplevede det samme i sidste sæson, da Bayern fortryllede publikum og seerne med en pragt-præstation mod FC Porto.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere