Utilfreds Eriksen: - Ingen ønskede det

Tottenham var med til at få Ajax-spillerne til at se bedre ud, end de egentlig er, mener Christian Eriksen.

Christian Eriksen havde en skidt dag på kontoret. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen havde en skidt dag på kontoret. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Ajax kørte rundt med Tottenham i de første 20 minutter af kampen ude mod Tottenham.

Hollænderne endte med at score kampens eneste mål efter et kvarter og vinde 1-0 i den første af to semifinaler i Champions League.

Tottenhams Christian Eriksen er ikke tilfreds med indsatsen i London.

- Vi spillede under middel, vi spillede overhovedet ikke op til vores bedste. I de første 20 minutter kiggede vi fodbold. Vi er nødt til at forbedre os meget inden den næste kamp.

- Vi fik dem til at se gode ud. Det er et godt hold, men vi hjalp dem langt hen ad vejen. Det var vores fejl. Vi var dog bedre i anden halvleg, siger Eriksen til BT Sport.

Moussa Sissoko kom ind i slutningen af første halvleg, og det ændrede en smule på spillet og gav Tottenham mere initiativ.

- Ændringen gav os en anderledes måde at presse på, og vi kunne spille mere direkte. Men vi har stadig langt op til det, vi ved, vi kan præstere.

- Ingen ønskede at spille, som vi gjorde i første halvleg. Alle vidste, at vi ikke leverede godt nok. Vi tabte, men vi var langt bedre i anden halvleg, siger Eriksen.

Tottenham var uden angriberne Harry Kane og Son Heung-min, men i returkampen er Son tilbage efter endt karantæne. Kane vil stadig være ude med en ankelskade.

- Vi kan ikke blive ved med at snakke om de skadede spillere. I en semifinale betyder det ikke noget, hvem der spiller. Vi skal bare gøre det bedre.

- Vi var heldige, at de ramte stolpen til slut, og forhåbentlig kan vi vende det i Amsterdam, siger Eriksen.

Foto: Emmanuel Dunand/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Emmanuel Dunand/AFP/Ritzau Scanpix
 

Ajax-angriberen David Neres skød bolden på stolpen i slutningen af kampen, så Tottenham slap med skrækken i den situation.

- Det var ikke det, vi havde forventet og sat næsen op efter. Vi havde troet, vi kunne spille bedre. Der er mange ting, vi kan gøre bedre.

- Først og fremmest skal vi spille med den intensitet, som vi gjorde i anden halvleg. Vi skal holde bedre fast i kuglen, siger Eriksen til TV3+.

Han mener ikke, at Ajax skulle have haft lov til at dominere så meget.

- Vi hjalp dem og gjorde dem endnu bedre, end de egentlig er. De følte, at de havde kontrol over kampen. I dag var det kollektivet, der fejlede. Vi hader at tabe, men vi kan stadig nå at vende det, insisterer Eriksen.

Han skal nu tilbage til sin gamle hjemmebane i Amsterdam og spille returkampen på onsdag i næste uge.

- Det bliver meget specielt. Det bliver mange af de ansigter, jeg kender fra tidligere. Ajax har meget selvtillid, og så vi må se, om vi kan vende det.

- Vi er i gang med at skrive historie og har aldrig været så langt i turneringen. Men vi er ikke tilfredse. Vi vil videre. Vi vil slet ikke nøjes med det her, siger han.

Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
 

MMA - 1. maj. 2019 - kl. 06:03 Sjældne billeder offentliggjort af Patrick Nielsen

Se også: Tottenham sendt til tælling i blodig semifinale

Brøndby har ikke opgivet Hjulmand. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Brøndby tror på drømmetræner: Parat til at udskyde deadline

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere