Utilgiveligt: Ronaldos svaghed fundet

Superstjernen Ronaldos svaghed er blevet fundet, mener Gary Lineker. Han kan ikke 'stå stille i en mur'

Cristiano Ronaldo og Adrien Rabiot vendte sig tidligt i Juventus' mur og kunne se bolden ryge ind bag målmand Wojciech Szczesny. Foto: Fabio Ferrari/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo og Adrien Rabiot vendte sig tidligt i Juventus' mur og kunne se bolden ryge ind bag målmand Wojciech Szczesny. Foto: Fabio Ferrari/Ritzau Scanpix

- Vi er i dialog om VAR

Det kører ikke for det italienske storhold Juventus for tiden, og efter et tidligt Champions League-exit tirsdag står kritikerne i kø.

På trods af at Torino-holdet var en mand i overtal i over en time, måtte spillerne se sig slået efter forlænget spilletid mod Porto, som vandt på reglen om udebanemål efter 4-4 samlet.

Særligt situationen omkring det mål, der i anden halvleg af den forlængede spilletid igen bragte Porto i front i den samlede stilling, har ført til debat efterfølgende.

Således fik kreatøren Sergio Oliveira lov til at brage et frispark under en Juventus-mur, som så skidt ud i situationen.

Flere stjernespillere, heriblandt Cristiano Ronaldo og Adrien Rabiot, hoppede med ryggen til bolden.

Og det var en fejl, som ikke må ske, siger tidligere toptræner og nuværende kommentator for Skysport Italia Fabio Capello.

- De var bange for bolden og hoppede væk fra den med ryggen til. Det er utilgiveligt, siger han ifølge Football Italia.

Selv om Juventus fik scoret til 3-2 efterfølgende, var det ikke nok til den samlede sejr på grund af reglen om udebanemål.

Også den tidligere engelske landsholdsangriber Gary Lineker er ude med riven.

- Endelig har vi fundet noget, som Ronaldo ikke kan finde ud af - at stå stille i en mur, skriver Gary Lineker på Twitter.

Juventus-træner Andrea Pirlo anerkender fejlen.

- Det er aldrig sket før, at de har vendt sig rundt. Måske følte de, at frisparket var så langt ude, at de ikke fornemmede faren?, siger Pirlo ifølge Football Italia.

- Det var en fejl, og det sker ikke normalt.

Pirlo, som selv spillede flere sæsoner i Juventus med succes, er også under pres i den hjemlige Serie A, hvor holdet ligger nummer tre.

Men han afviser, at stolen skulle vakle under ham, som den har gjort under flere af hans forgængere, der ikke opnåede europæisk succes med Juventus.

- Jeg er træner for Juventus. Jeg blev bragt ind for at komme med en mere gennemført tilgang. Et projekt, som det altid har været meningen, at jeg skulle udvikle over flere år, så jeg er ikke bekymret, siger han ifølge Football Italia.

Det var en hård aften for Cristiano Ronaldo. Fotos: Marco Bertorello/MASSIMO PINCA/Ritzau Scanpix

 

Dyre rødvine bag Bendtner-skift

Vild forvandling: - Blodet løb ud af mig

TV2 jubler over vilde seertal: - Fantastisk

Skandale-scener: - Kan ikke blive mere ulovligt  

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.