Vanvittig indskiftning: Hattrick-helt!

Kyian Mbappé kom på banen efter 52 minutter og lavede hattrick for PSG. På et mål af Toni Kroos hentede Real Madrid en vital Champions League-sejr ude mod Galatasaray

Onsdag aften er det dansker-aften i Champions League, når Delaney skal i spil mod Inter. Varm op til aftenens kampe med sportchefens analyse.

Real Madrid var under pres i Champions League, eftersom storklubben lå sidst i gruppe A efter de to første spillerunder.

Men nu tegner det igen lyst for Reals videre perspektiver i turneringen, efter det tirsdag aften blev til en udesejr på 1-0 over tyrkiske Galatasaray.

Real ligger nu på andenpladsen i gruppe A med fire point foran Club Brugge og Galatasaray med henholdsvis to og et point.

Paris Saint-Germain er helt suverænt i spidsen for gruppen med maksimale ni point, efter holdet tirsdag vandt 5-0 ude over Club Brugge.

I Tyrkiet overlod Real Madrid en del initiativ til hjemmeholdet, men Real var klart skarpest, når holdet angreb.

Det resulterede i spansk føring efter godt et kvarter. I et gennemspillet angreb spillede Eden Hazard bolden til Toni Kroos, der via en tyrkisk forsvarer sendte bolden i hjørnet til 1-0.

Real Madrid kontrollerede derefter kampen og havde chancer til at øge føringen, men spændingen blev holdt i live til det sidste.

Det kunne endda have kostet sejren. Med syv minutter tilbage fik Steven Nzonzi en stor mulighed for at udligne, men hans hovedstød i feltet gik snert over mål.

Noget nemmere gik det altså for Paris Saint-Germain. Allerede efter syv minutter bragte Mauro Icardi holdet foran med 1-0, men først efter pausen holdt PSG målfest.

Kylian Mbappé bidrog med et hattrick, og Icardi scorede endnu en gang, så sejren endte på 5-0.

Mbappé kom endda først på banen efter 52 minutter og skulle altså blot bruge en halv time på at lave tre mål.

Se også: Uhyggelige billeder: 80 bøller afbryder kamp med bat
Se også: Kæmpe Tottenham-fest - uden Eriksen
Se også: Sen scoring afgørende i Champions League

14 kommentarer
Vis kommentarer