Vanvittigt målshow i Liverpool

Liverpool kollapsede helt mod Salzburg, der gjorde 0-3 til 3-3, inden Mohammed Salah fik styr på tingene

Mohammed Salah fik lige akkurat sikret Liverpool tre point, efter at Salzburg var kommet flot igen. Foto: Andrew Yates/Reuters/Ritzau Scanpix
Mohammed Salah fik lige akkurat sikret Liverpool tre point, efter at Salzburg var kommet flot igen. Foto: Andrew Yates/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis nogen havde forudset syv mål i Liverpools hjemmekamp mod Red Bull Salzburg i Champions Leagues anden runde, så var det nok ikke med tre mål til de gæstende østrigere.

Og det var da heller ikke til at forudsige for de mange tilskuere på Anfield, der allerede efter 36 minutter kunne se deres helte bringe sig foran med 3-0 efter en ripost-scoring fra Mohammed Salah.

Ti minutter inden pausen var de østrigske mestre nede i sækken, der var snøret med så mange knuder, at selv en senior-spejder med hele pladen fuld af knob-mærker kunne få den op.

De Røde havde i kampens start gjort, hvad der passede dem og var allerede efter ni minutter kommet foran ved Sadio Mané, der først tørrede Rasmus Nissen og derefter bandede sig igennem til afslutning.

25 minutter inde i kampen var der ren tiki-taka, da et langt angreb endte hos Andrew Robertson, der uden problemer kunne bringe hjemmeholdet foran 2-0. Og så altså Salah til 3-0.

Andrew Robertson bragte efter flot Liverpool-spil hjemmeholdet på 2-0. Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Andrew Robertson bragte efter flot Liverpool-spil hjemmeholdet på 2-0. Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Så slækkede hjemmeholdet på gassen - men det skal man altså passe på med, selv om modstanderen på papiret ikke kan matche halvdelen af de daglige modstandere i Premier League.

For kort efter fik Salzburgs Hee-Chan Hwang ud af ingenting sat Virgil van Dijk af på en skudfinte, og så hamrede han reduceringen ind.

En livline til Salzburg, der stadig havde et bjerg at bestige.

Men Østrig er ikke et Alpe-land for ingenting.

Ti minutter efter pausen firsttimede Takumi Minamino et indlæg ind bag Adrian - og så lurede overraskelsen.

Salzburg satsede og sendte hattrick-mager fra første runde, Erling Braut Haaland, på banen, og tre minutter efter havde målmonstret sendt bolden i nettet.

Erling Braut Haaland udlignede for Salzburg efter blot tre minutter på banen. Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Erling Braut Haaland udlignede for Salzburg efter blot tre minutter på banen. Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

3-3, og pludselig var kampen helt åben.

Men så er det godt at råde over en spiller som Mohammed Salah. Egypteren har mange gange sikret Liverpool livsvigtige point, og mod Salzburg skete det igen.

Med sin tredje assist fandt Firmino ham med et velplaceret hovedstød, og så kunne Salah halvflugte vindermålet ind bag Cican Stankovic.

En meget vigtig sejr til Liverpool, der med de tre point holder trit med Salzburg og Napoli, der tidligere på aftenen spillede 0-0 med Genk og dermed fører Gruppe E med fire point.

Se også: Gigabøde til Liverpool

Mauricio Pochettino er en presset mand efter 2-7-nederlaget til Bayern. Foto: Ritzau Scanpix Champions League - 2. okt. 2019 - kl. 07:50 Historisk ydmygelse: Sagde intet til spillerne

Se også: Norsk målmonster stjæler showet

Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix Champions League - 18. sep. 2019 - kl. 11:13 Teenage-sensation i Champions League: FCK missede ham

32 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere