VAR-drama! Snydt til allersidst

Malmö FF var tæt på at slå Zenit Skt. Petersborg, men et kontroversielt straffespark i tillægstiden kostede Jon Dahl Tomasson & co. sejren

Se højdepunkter fra 1-1-kampen i Malmø

Jon Dahl Tomasson var tæt på den helt store triumf sent tirsdag aften.

Der stod 1-0 på måltavlen i Malmø, da Champions League-opgøret mellem Malmö FF og Zenit Skt. Petersborg nærmede sig de 90 minutter.

De skånske fans trak vejret ind til et kæmpe jubelbrøl, men i 88. minut gik det galt.

Eric Larsson ramte russernes store angriber Artem Dzyuba med en arm i hovedet.

I første omgang dømte dommer Andre Treimanis ikke noget, men efter at have konsulteret VAR pegede han på pletten.

Malmø-spillerne protesterede vildt, og publikum var også voldsomt utilfredse med kendelsen.

Det var et straffespark i den tvivlsomme afdeling, men Jaroslav Rakitskij var ligeglad. Et par minutter inde i tillægstiden udlignede han til 1-1 og sikrede dermed Zenit Skt. Petersborg adgang til Europa League efter nytår.

- Jeg skal passe på, hvad jeg siger. Vi spillede en god kamp, og de fik et straffespark, som jeg ikke syntes var et straffespark. Men dommeren mente noget andet.

- Det er meget tungt at stå her med et point. Jeg vil ikke tale så meget om dommeren. Vi fortjente tre point, og jeg er meget skuffet, sagde Malmö FF's Søren Rieks til C More efter den dramatiske afslutning.

Søren Rieks bragte Malmö FF foran i første halvleg. Foto: Andreas Hillergren/Ritzau Scanpix
Søren Rieks bragte Malmö FF foran i første halvleg. Foto: Andreas Hillergren/Ritzau Scanpix

Den tidligere Esbjerg-spiller lignede længe en matchvinder.

Efter et smukt opspil sparkede han MFF i front efter 28 minutter, og de forsvarede sig efterfølgende flot.

Den tidligere FC Midtjylland-målmand Johan Dahlin reddede Artem Dzyubas straffespark i begyndelsen af anden halvleg, men kunne ikke gentage bedriften, da Jaroslav Rakitskij fik chancen fra ellevemeterpletten til allersidst.

Havde Malmö FF vundet, havde de stadig haft chancen for at kvalificere sig til Europa League. Nu må de i stedet affinde sig med at slutte sidst i gruppen.

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter