Var udskældt i FCK: Bomber sit hold mod CL med hattrick

Andrija Pavlovic var på pletten hele tre gange, da APOEL Nicosia bookede billet til næste runde af kvalifikationen i Champions League

Andrija Pavlovic blev aldrig den store succes hos de danske mestre. Foto: René Schütze
Andrija Pavlovic blev aldrig den store succes hos de danske mestre. Foto: René Schütze

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her

Siger man Andrija Pavlovic, er der ikke mange, hvis overhovedet nogen, FC København-fans, der vil trække på smilebåndet. Fra 2016 til 2018 spillede serberen hos løverne, men det blev aldrig et lykkeligt ægteskab.

Derfor blev Pavlovic solgt til Rapid Wien, hvor han nu er udlejet til APOEL Nicosia. Her nyder Pavlovic en helt anden succes.

Således var Pavlovic manden, der i dag sikrede APOEL Nicosia videre deltagelse i Champions League-kvalifikationen.

Andrija Pavlovic var på pletten efter 13 minutter mod Sutjeska, da han sendte APOEL Nicosia i front. Midtvejs i første halvleg fordoblede han sin målscore, da han nettede til 2-0.

I anden halvleg fuldendte den tidligere FCK-angriber sit hattrick med målet til 3-0 efter 66 minutters spil. Det blev en af Pavlovic’ sidste aktioner, da han blev udskiftet senere, mens resten af kampen ikke så flere mål.

APOEL Nicosia vandt første opgør med 1-0 og er dermed videre med samlet 4-0.

I næste runde af Champions League-kvalifikationen skal APOEL Nicosia møde Qarabag eller Dundalk. Går FC København videre, skal de højt sandsynligt møde Røde Stjerne.

Se også: Stopper efter gigantisk succes
Jakob Fuglsang pådrog sig alvorlige skader på hånden under sit Tour-styrt, der sendte ham ud af løbet i Frankrig. Derfor var han heller ikke med til gadeløb i Struer tirsdag aften. Foto: Ernst van Norde Cykling - 30. jul. 2019 - kl. 21:37 Fuglsang så festen på tv: - En rigtig lorte-tour
Kun en af de to herrer vil være Haas-kørere næste år. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Hockenheim: Haas-fyring undervejs

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere