Det startede ellers så godt for den sydtyske mesterklub Bayern München og deres karismatiske midtbanespiller Arturo Vidal, da de onsdag aften tog imod mægtige Real Madrid hjemme på Allianz Arena i Champions League-kvartfinalen.
Gæsterne blev i kampens første halvleg presset i bund af et velspillende Bayern München-mandskab.
Og efter godt 25. minutters spil bragte chileneren hjemmeholdet foran, da han pandede bolden i mål til 1-0 på et hjørnespark.
Men trods den ellers godkendte indsats af Münchens 29-årige midtbaneterrier er det en helt anden aktion, som her dagen derpå overskygger det hele.
Det brændte straffespark vil nok hjemsøge Vidal et par dage endnu. For i et så vigtigt og afgørende moment i kvartfinale-kampen valgte han nemlig først at bruge krudt på at diskuterede dommerens beslutning med modstanderne for dernæst at sparke bolden langt over mål.
Ronaldo blev historisk i stort Real-comeback
Real Madrids fans vil nok mene, at retfærdighed skete fyldest. Dommeren fløjtede for hånd på bolden på Dani Carvajal. En tvivlsom kendelse, eftersom bolden så ud til være tættere på at strejfe Madrid-spillerens skulder.
- Han brænder... Det kan ikke længere overraske os. De kan ikke sparke straffespark fodboldspillere i dag, lød den kontante melding fra TV 3 Sports fodboldkommentator Jan Mølby.
En ytring, der måske godt kan være noget om:
- Åh gud, Vidal tordner bolden langt, langt over fra ellevemeter-pletten, skriver BT Sport Football.
Flere Twitter-brugere på de sociale medier har også haft travlt med at håne chileneren efter det kiksede forsøg: