Annonce:
Annonce:

Vilde brag i vente: Skræklodtrækning for Manchester City

Manchester City møder Bayern München i kvartfinalerne af Champions League, mens de seneste to års vindere af turneringen også støder sammen

Erling Haaland har været flyvende i Champions League, men han får sit for i kvartfinalen mod Bayern München. Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Erling Haaland har været flyvende i Champions League, men han får sit for i kvartfinalen mod Bayern München. Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Champions League bliver igen i år en hård nød at knække for Manchester City og Guardiola.

De lyseblå fra Manchester møder i kvartfinalen det tyske storhold Bayern München i det, der ligner et vaskeægte brag på papiret.

Det er en kendsgerning, efter der fredag eftermiddag blev trukket lod til de næste faser af Champions League.

Formår Manchester City at gå videre mod Bayern München, venter der englænderne endnu en gyser i semifinalen.

Her skal de møde en af vinderne af de seneste to års Champions League-finaler. Real Madrid og Chelsea tørner nemlig sammen i en af kvartfinalerne. Det er således vinderen af dette opgør, der skal byde enten City eller Bayern op til dans.

Manchester City møder Bayern München i kvartfinalen. Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Manchester City møder Bayern München i kvartfinalen. Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Italiensk drama
I de to øvrige kvartfinaler venter der blandt andet et vaskeægte italiensk drama, når AC Milan ramler sammen med formstærke Napoli, som i indeværende sæson har smadret alt og alle i den italienske Serie A.

I den sidste kvartfinale møder et andet italiensk hold, Inter, portugisiske Benfica, hvis holdkort blandt andet tæller danske Alexander Bah.

Overblik

Champions League-kvartfinalerne:

  • Real Madrid - Chelsea
  • Inter - Benfica
  • Manchester City - Bayern München
  • AC Milan - Napoli

Europa League-kvartfinalerne:

  • Manchester United - Sevilla
  • Juventus - Sporting Lissabon
  • Bayer Leverkusen - Union Saint-Gilliose
  • Feyenoord - AS Roma
     

Conference League-kvartfinalerne:

  • Lech Poznan - Fiorentina
  • Gent - West Ham
  • Anderlecht - AZ Alkmaar
  • FC Basel - Nice

Fredagens lodtrækning fandt sted i Nyon, Schweiz, hvor UEFA's House of European Football ligger.

Her bistod de tidligere stjerner Hamit Altintop og Patrick Kluivert UEFA-bosserne med at pille kugler op ad bowlerne. Førstnævnte i kraft af sin rolle som ambassadør for årets Champions League-finale, som spilles i Istanbul, hvor tyrkiske Altintop i flere år har tørnet ud for Galatasaray.

Kvartfinalerne bliver spillet i midt april.

En måned senere spilles semifinalerne, inden det hele kulminerer med finalen 10. juni i Istanbul.

Bag den storvindende klub Manchester City står sheik Mansour bin Zayed al-Nahyan, som er vicepremierminister i De Forenede Arabiske Emirater. Læs mere om den brutale sheik her.

Disse kvartfinaler venter i dette års udgave af Champions League. Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Disse kvartfinaler venter i dette års udgave af Champions League. Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

En dansk tidligere Superliga-bomber er taget til Norge og har indstillet sigtet mod ikke bare topscorerlisten, men også de flotte norske kvinder. Hør mere i 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: