Vildt comeback: Juventus smider sejr

Juventus var foran 2-0 midt i anden halvleg, men måtte alligevel nøjes med et point mod Atlético Madrid

Ronaldo og Juventus måtte nøjes med 2-2 i Madrid. Foto: Susana Vera / Ritzau Scanpix.
Ronaldo og Juventus måtte nøjes med 2-2 i Madrid. Foto: Susana Vera / Ritzau Scanpix.

Juventus er på hævntogt efter sidste års Champions League-skuffelse, men det italienske mesterhold fik ingen god start på denne sæsons udgave af turneringen.

2-2 på udebane mod Atlético Madrid er egentlig et fornuftigt resultat, men ikke når man tager i betragtning, at Juventus midt i anden halvleg førte 2-0, og at spaniernes udligning faldt i den ordinære spilletids sidste minut.

Indskiftede Hector Herrera headede udligningen i nettet efter hjørnespark.

Dermed sørgede han for pointdeling i en kamp, der startede afventende, men eksploderede efter pausen. Og det var Juventus, der åbnede ballet mindre end tre minutter inde i anden halvleg.

Artiklen fortsætter under billedet...

Juventus fik en drømmestart på 2. halvleg. Foto: Javier Soriano / Ritzau Scanpix.
Juventus fik en drømmestart på 2. halvleg. Foto: Javier Soriano / Ritzau Scanpix.

Atlético blev fanget højt oppe på banen, og Leonardo Bonucci sendte Gonzalo Higuain afsted med en lang aflevering.

Angriberen tog sig god tid, inden han fandt Juan Cuadrado med en tværpasning, og selv om syv Atlético-spillere nåede hjem, sendte den colombianske kantspiller med et kanonskud bolden over i modsatte målhjørne.

Scoringen var en slem maveplasker for hjemmeholdet, der havde haft godt styr på kampen og havde holdt Juventus fra store chancer.

Nu var spanierne tvunget frem på banen, men 20 minutter efter pausen gik det galt igen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Atlético Madrid fejrer en scoring. Foto: Pierre-Philippe Marcou / Ritzau Scanpix.
Atlético Madrid fejrer en scoring. Foto: Pierre-Philippe Marcou / Ritzau Scanpix.

Juventus-backen Alex Sandro strøg til baglinjen og sendte bolden lige ind i hovedet på den fremstormende Blaise Matuidi, der fordoblede gæsternes føring.

Det lignede en afgørelse, men hjemmepublikum fik nyt håb få minutter senere, hvor Stefan Savic reducerede til 1-2 efter en hovedstødsaflevering fra sin forsvarsmakker Gimenez.

Noget afsluttende pres fik Atlético dog ikke skabt, men alligevel sørgede Herrera altså for 2-2 til træner Diego Simeone store jubel.

I puljens anden kamp vandt Lokomotiv Moskva 2-1 på udebane over Bayer Leverkusen.

Ángel Di María havde en god aften mod sine tidligere holdkammerater. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix Champions League - 18. sep. 2019 - kl. 22:52 Real Madrid ydmyget af sprudlende PSG

Se også: Bevæbnede tyrkiske fans arresteret inden CL-brag

Se også: Ronaldos hårde liv: - Stoler kun på fire personer

FCK’s Dame N’Doye og Brøndbys Josip Radosevic i duel i et Superliga-opgør. Begge de to store klubber kan score på den nye tv-aftale. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Kæmper om 1,2 milliard: Her er Superligaens store tv-aftale

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere