Vildt drama - hattrick sender Tottenham i finalen

Tottenham leverede vanvittigt comeback i Amsterdam og er klar til en ren engelsk CL-finale

Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

AMSTERDAM (Ekstra Bladet): Det er nogle herlige fodboldoplevelser, Champions League forkæler os med i øjeblikket.

Tirsdag leverede Liverpool alle tiders comeback mod Barcelona, og onsdag aften leverede landsmændene fra Tottenham en præstation, der ikke står meget tilbage fra de røde fra Anfield.

For det lignede i den grad en finalebillet til Lasse Schöne og Kasper Dolberg, da kampen på Johan Cruijff Arena gik ind i overtiden.

Her var stillingen 2-2, da brasilianske Lucas Moura skrev sig ind i fodboldhistorien med et vaskeægte hattrick, der sender Christian Eriksen og co. i finalen, mens hollænderne må spørge sig selv, hvordan en tremålsføring blev smidt på 45 vanvittige minutter.

Amsterdam emmede ellers af optimisme inden kampen, og der skulle kun fem minutter, før den fik vokseværk, da Lasse Schöne sendte et hjørnespark ind i panden på Matthijs de Ligt.

Straks efter gik det et gys gennem tribunerne, da Heung-Min Son ramte stolpen. Og det lugtede af comeback første gang, da Dele Alli, Christian Eriksen og især Son igen fik fine muligheder.

Matthijs de Ligt jubler, da han scorer til 1-0. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Matthijs de Ligt jubler, da han scorer til 1-0. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Men Spurs var før pausen ligeså uskarpe som i det første opgør, og Kieran Trippier ligeså usikker på højreback som i det meste af sæsonen, og efter forarbejde fra Tadic, kunne Hakim Zyiech sætte det, som ligende dødsstødet ind med et skud i det lange hjørne.

Men i pausen fik Pochettino blæst nyt liv i sine spillere, og inden der var spillet et kvarter af anden halvleg, havde Lucas Moura med to scoringer lagt i ovnen til en ren vanvidsafslutning.

Spurs pressede på livet løs, mens Zyiech to gange havde chancen for at afgøre kampen hjemmeholdets favør

Kort før tid fik Tottenham så den gyldne mulighed, men Jan Vertonghens hovedstød prellede af på overliggeren.

Det lignede game over, men med de allersidste kræfter fik Lucas Moura sendt bolden over stregen i det, der må betegnes som Tottenhams største europæiske præstation i nyere tid.

Og Christian Eriksen, han kommer i hvert fald til Madrid, uanset om Real Madrid smider en kontrakt på bordet eller ej.

Jordan Henderson jubler, da triumfen er en kendsgerning tirsdag aften. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix Champions League - 8. maj. 2019 - kl. 20:25 Liverpool-kaptajn afslører alt: Jeg fik både sprøjte og piller

1 af 2 Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
2 af 2 Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
173 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere