Annonce:
Annonce:

Vildt politi-opbud før storkamp: Frygter det værste

Tyske fans er mandsopdækket af det lokale politi i Napoli, og det gør politiet klogt i

×
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Onsdag er en spændende dag i Napoli. Alt synes at kunne ske i den syditalienske storby, mens alle går og venter på Champions League-kampen mod Eintracht Frankfurt.

Tirsdag ankom et stort parti tyskere - i omegnen af 400 - og det er sikkert som amen i den lokale katedral, at de gerne deler øretæver ud til Napolis fans, hvis de kommer for tæt på.

I det første møde var der ballade i Frankfurt, og nu frygter myndigheder, fodboldfolk og snart sagt alle andre også, at tyskerne er kommet til Napoli for at give igen.

Så prøv at forestille dig politi-opbuddet, de såkaldte carabinieri, da Eintracht-fansene ankom tirsdag.

Politi overalt
Der var politi ved banegården, der var politi ved hotellerne, der var politi ved stadion, der var politi overalt.

De eskorterede venligt, men bestemt tyskerne til deres hoteller og sikrede sig, at de blev der.

Annonce:

Der florerer et klip på Twitter, der viser uidentificerede fans fyre nogle små raketter af mod en bus, og der skulle være tale om Napoli-fans, der anskyder en tysk bus. Men det er ikke bekræftet, og ifølge de lokale myndigheder har der været ro på både tirsdag aften og nat.

Napoli holder vejret
Men de holder vejret i Napoli, og det er meget sandsynligt, at de lokale grøntsagshandlere og gamle koner nok lukker lidt tidligere i dag og smækker skodderne for, når tyskerne spadserer mod Stadio Diego Armando Maradona. Hvis altså ikke politiet læsser dem på lastbiler og fragter dem direkte til indgangen.

Napoli-anfører Giovanni Di Lorenzo figurerer på et tv-klip, hvor han siger:

- Lad jer ikke lokke af provokationer. Vi må alle sørge for, at det bliver en god dag uden sammenstød med folk, der ankommer til byen. Ikke bare på stadion, men også i gaderne, på pladserne, overalt i vores fantastiske by.

Annonce:

Flere medier skriver, at Napoli-fans ligesom politiet opholdt sig i nærheden af Eintracht-fansenes hoteller. Men det er heller ikke blevet bekræftet. Ligesom det også kun er på rygteplan, at Frankfurts medrejsende fans skulle få opbakning fra deres venner i Bergamo Ultras.

Ville forbyde tyskere
Efter balladen i Tyskland besluttede det italienske indenrigsministerium at forbyde tyskere til returopgøret. Det stejlede UEFA-præsident Aleksander Ceferin over og udtalte til den tyske tv-station ZDF:

- Det er ikke muligt for italienske myndigheder at beslutte det. Beslutningen er forkert, og vi vil omgående gøre noget ved det.

Så det gjorde de.

En dansk tidligere Superliga-bomber er taget til Norge og har indstillet sigtet mod ikke bare topscorerlisten, men også de flotte norske kvinder. Hør mere i 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: