Wiland efter CL-drama: De er nogle svin

Den tidligere FCK-keeper Johan Wiland har sjældent oplevet noget lignende på en fodboldbane

Johan Wiland i aktion mod Celtic (Foto: PA)
Johan Wiland i aktion mod Celtic (Foto: PA)

Johan Wiland har flere gange spillet Champions League med FC København. I aftes var den mangeårige FCK-keeper så i aktion for Malmö, da de skulle forsøge at kvalificere sig til Champions League mod Celtic.

Svenskerne tabte udekampen 2-3 og står med et godt udgangspunkt før returkampen i Malmö i næste uge, men efter kampen var Wiland godt ophidset over Celtic-spillerne, der spillede hårdt og var grove i munden.

- De er alle sammen nogle svin, og sådan er det. Vi må bare forsøge at være cool og gøre det, vi skal på fodboldbanen, siger Wiland til Kvällsposten.

Sen scoring skaber håb for Wiland og Malmö mod Celtic

Særligt Celtics dobbelte målscorer Leigh Griffiths får hug med på vejen.

- Griffiths er...jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Han opfører sig som en lille dreng og river og flår i spillerne, siger Wiland.

Også forsvarsspilleren Rasmus Bengtsson er ude med kritik af Celtic-spillerne, mens Malmös målscorer Jo Inge Berget, der selv har spillet for skotterne så sent som i 2014 ikke er helt enig.

- Jeg vil ikke sige, at det er et hold af svinske spillere, men der er en del hårde spillere. Vi vidste på forhånd, at der ville være hårde nærkampe, så vi må køre på, siger Berget.

Kommer Malmö i Champions League-gruppespillet, så vil det være andet år i træk, at det sker, og dermed vil de økonomisk kunne begynde at udfordre FCK for alvor.

Johan Wiland i aktion mod Celtic (Foto: PA)
Johan Wiland i aktion mod Celtic (Foto: PA)
 

I aften kan Malmö udfordre FCK's status

Wiland lukkede to mål ind de første ti minutter: