Annonce:
Annonce:

WOW! Fransk GUDE-kasse redder Atlético

En gudesmukt mål reddet Atlético Madrid, der var på vej ud af årets Champions League i onsdagens kamp mod Roma

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Champions League

Atlético Madrid havde i den grad kniven for struben, da de onsdag aften fik besøg af AS Roma i Champions League – missionen var klar for værterne: Vind eller ryg ud af Champions League. En turnering, hvor de i både 2014 og 2016 nåede hele vejen til finalen.

At spanierne død og pine skulle vinde – hvilket de ikke havde gjort i de fire foregående kampe i årets Champions League – var meget svært at se i kampens første tyve minutter.

Her var det gæsterne, der viste størst angrebslyst. Helt farligt blev det dog ikke, men hjemmepublikummet har formentlig allerede der bidt en smule negle. Halvvejs i første halvleg kunne de i stedet rive sig i håret, da Antoine Griezmann brændte en stor chance. Han sparkede ganske enkelt forbi bolden.

Annonce:

Det er den slags brændte chancer, der gør, at Atlético i de seneste fire opgør på deres nye hjemmebane, Wanda Metropolitano, ikke har været i stand til at vinde.

En sprudlende offensiv har aldrig været Diego Simeones varemærke i Atlético. Det var det heller ikke onsdag aften, hvor spanierne virkede ligeså potente som en munk på viagra-afvænning.

Vanvidskasse redder Atlético
Så skulle man tro, at værterne fra anden halvlegs start ville trykke speederen i bund som en anden 18-årig provinsgut. Det var da også optræk til lidt, men var det sådan rigtig farligt? Nej. Helt galt var det ved at gå for spanierne efter en times spil, da et kikset Roma-indlæg tog stolpen.

Atlético satsede med nogle offensive udskiftninger, mens frustrationerne voksede på både banen og tilskuerpladserne. Diego Simeone vandrede sidelinjen tynd, mens hans sorte tøjvalg efterhånden virkede mere og mere passende til begivenheden.

Annonce:

Men efter 69 minutters spil var der lys i mørket. Og hvilket lys! Antoine Griezmann havde indtil da ikke været ti potter pis værd, men da det gjaldt, funklede stjernen med et af de flotteste mål, du kommer til at se i årets Champions League.

Et nydeligt orkestreret angreb endte med et indlæg, hvor franskmanden på smukkeste vis, svævende vandret i luften, fik flugtet bolden i kassen – smukkere bliver det ikke.

Ti minutter før slutfløjt blev Roma reduceret til ti mand, og det udnyttede Atlético kort efter, da en anden franskmand, Kevin Gameiro, satte 2-0-scoringen ind.

Er de verdens dyreste? Nu kan Zlatans 'sakse-støvler' blive dine

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: