Ydmyger Jon Dahl

Andreas Christensen scorer første Chelsea-mål i Malmö-nedsabling

Andreas Christensen åbnede målscoringen, da Chelsea sendte Malmö FF hjem til Sverige med et nederlag på 0-4 i bagagen.

Det er sjældent, Andreas Christensen scorer mål, men når han gør, er det som regel spektakulært.

Med en hammer fra distancen mod Rusland lavede danskeren et af EM-slutrundens mest mindeværdige mål i sommer. Onsdag var det med en flugter, hvor bolden via jorden blev sendt i kassen, at Christensen for første gang nogensinde kom på tavlen for Chelsea.

Danskerens mål var kampens første, i hvad der endte med at blive en magtdemonstration mod Jon Dahl Tomassons Malmö FF i Champions League-gruppespillet. Chelsea vandt 4-0.

Christensens scoring faldt efter små ti minutter og kom efter et tungt indledende pres af det engelske hjemmehold. Danskeren var blevet fremme efter et hjørnespark og fik bolden serveret i feltet af sin kollega i forsvaret Thiago Silva.

En anden dansk forsvarsspiller kom lidt efter i fokus, men af helt andre årsager. Lasse Nielsen nedlagde Romelu Lukaku i Malmös felt, hvilket udløste et straffespark. Den belgiske angriber blev skadet i situationen og måtte lade sig udskifte. Jorginho tog sig af forsøget fra 11-meterpletten og gjorde det til 2-0.

Det var Kai Havertz, der kom ind i stedet for Lukaku. Tyskeren gjorde det kort inde i anden halvleg til 3-0. Chelsea slog til på en omstilling, og Havertz endte med at prikke bolden over Malmö-målmand Ismael Diawara og i nettet.

Det svenske hold var på hælene. Ti minutter inde i anden halvleg førte en klodset tackling af Antonio Rüdiger i Malmös felt til endnu et straffespark. Det omsatte Jorginho også til mål. 4-0 til Chelsea.

Scoringen lukkede endegyldigt kampen og pillede alt håb ud af gæsterne, som næsten kun kan glæde sig over, at det ikke endte med en total ydmygelse.

Chelsea er nu oppe på seks point i gruppe H med halvdelen af kampene spillet. Det rækker til en andenplads. Juventus ligger øverst med ni point efter at have vundet 1-0 over russiske Zenit onsdag. Malmö har endnu sit første point til gode efter tre nederlag.

I gruppe E vandt Bayern München 4-0 over Benfica. Tyskerne var uden cheftræner Julian Nagelsmann, der sad ude med influenzalignende symptomer. Bayern har maksimumpoint efter tre sejre.

Thomas Delaney spillede hele kampen for Sevilla, der fik et enkelt point med sig fra mødet med franske Lille, som endte 0-0. Sevilla har spillet uafgjort i alle sine tre kampe.

Sløj indsats: Barcelona hentede første sejr i Champions League

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter