Zlatan storroser Hareide: Held og lykke i Danmark

Den svenske superstjerne, der pensionerede Morten Olsen, storroser norske Åge Hareide, der er storfavorit til at overtage landstrænerjobbet i Danmark

Se vurderingen af Hareides pressemøde her

MALMØ (Ekstra Bladet): Zlatan Ibrahimovic sendte for en uge siden Morten Olsen på pension, og nu ønsker den svenske superstjerne hans afløser held og lykke.

På et særdeles velbesøgt pressemøde på Swedbank Stadion onsdag aften roste Paris-stjernen Malmö FF-træner Åge Hareide, der er storfavorit til at overtage jobbet som dansk landstræner.

- Han har gjort et fantastisk godt job og bevist, at han er en fantastisk træner. Det er ikke bare Champions League, han har også vundet Allsvenskan og skabt store resultater med Malmø, sagde Ibrahimovic, der kommer fra den skånske by og omtaler Malmö Ff som sin klub.

Åge Hareide smilede til Ekstra Bladet, da vi spurgte ham til landstrænerjobbet (Foto: AP) Landsholdsfodbold - 24. nov. 2015 - kl. 14:00 Smilende Hareide til Ekstra Bladet: Zlatan, ja - Danmark, nej

Han følger stadig med i klubbens gøren og laden og er fuld af respekt for 62-årige Hareide, der har stået i spidsen for de himmelblå de seneste sæsoner.

- Han har gjort det superb. Der bliver ingen sure miner den dag, at han forlader Malmø. Tværtimod. Folk vil være taknemmelige for, hvad han har gjort.

- Jeg vil ønske ham al lykke, hvis han vælger at tage jobbet i Danmark, sagde Zlatan Ibrahimovic, der onsdag aften møder Malmö FF med Paris Saint-Germain i Champions League.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen