Chokmelding: UEFA vil forbyde al pyroteknik

UEFA melder klart ud, at der ikke findes nogen sikker måde at bruge pyroteknik på fodboldstadions

Her bliver et tilskuerafsnit lyst op af romerlyst til en kamp mellem FC Midtjylland og Viborg sidste sæson. Arkivfoto: /ritzau/Claus Bonnerup
Her bliver et tilskuerafsnit lyst op af romerlyst til en kamp mellem FC Midtjylland og Viborg sidste sæson. Arkivfoto: /ritzau/Claus Bonnerup

De fleste fodboldtilhængere kan nok blive enige om, at det er flot at se pyroteknik til diverse fodboldkampe, men derfor er det stadig ulovligt at medbringe på stadion på grund af diverse farer, der er forbundet med fyrværkeriet.

I dansk fodbold har debatten om pyroteknik de seneste år derfor handlet om, hvordan man gør det ufarligt og dermed lovligt at bruge pyroteknik til fodboldkampe.

Et samarbejde mellem Danske Fodbold Fanklubber, Brøndby IF’s fangrupper og pyrotekniker Tommy Cordsen er nået så vidt, at man har fået CE-godkendt et nødblus, således man reelt inden for lovens rammer vil kunne benytte lovlig pyroteknik som stemningsskabende effekt på danske stadions.

Se også: Slut med bøder: Nu bliver der lovlig pyroteknik i Brøndby

Den lovlige pyroteknik er dog ikke taget i brug herhjemme endnu, og står det til UEFA, så kommer det heller aldrig til at ske.

Det europæiske fodboldforbund har nemlig efter et seminar i München meldt entydigt ud, at ALLE former for pyroteknik skal forbydes.

- Det helt klare budskab fra UEFA's rapport om pyroteknik er, at der ikke findes nogen sikker måde at anvende pyroteknik på fodboldstadions med tilskuere, siger Michael van Praag, formand for UEFA's stadion- og sikkerhedskomité, og fortsætter:

- UEFA vil hjælpe de nationale forbund med at gøre alt for at mindske skaden, som forvoldes af pyroteknik. Det betyder samtidig, at vi vil samarbejde for effektivt at forhindre brugen af al pyroteknik på stadion.

Se også: Fyrværkeri i underbukserne: Superliga-fans taget på fersk gerning

UEFA har ikke meldt noget ud omkring, hvordan vil optrappe kampen mod pyroteknik på stadion. Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra DBU.

I Superligaen har FC Helsingør senest fået en bøde på 35.000 kroner, da en gruppe af klubbens fans brugte pyroteknik og desuden smed genstande efter AGF's spillere tilbage i september.

Se også: Fyrværkeri i underbukserne: Superliga-fans taget på fersk gerning

Superligaen - 5. nov. 2017 - kl. 17:04 Undgik nye voldsscener: Nu forklarer politiet taktikken bag derby-succes

Se også: Fanatiske fans og store skandaler: Det venter Danmark i Montenegro

102 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere