Annonce:
Annonce:

Chok-nederlag

Tottenham indtager tredjepladsen i holdets Conference League-gruppe efter overraskende nederlag torsdag

Pierre-Emile Højbjerg og Tottenham smider vigtige point torsdag aften på udebane mod NS Mura. Foto: Srdjan Zivulovic/Reuters
Pierre-Emile Højbjerg og Tottenham smider vigtige point torsdag aften på udebane mod NS Mura. Foto: Srdjan Zivulovic/Reuters
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Conference League

Den slovenske miniput NS Mura bed fra sig, da holdet torsdag aften slog forhåndsfavoritterne Tottenham med 2-1 på hjemmebane.

Det var blandt andet takket være et mål i overtiden af Amadej Marosa, der skulle sikre hjemmeholdet alle tre point.

Tottenham formøblede dermed muligheden for at spille sig meget tæt på knockoutfasen i Conference League.

Med én runde igen af gruppespillet indtager det engelske hold tredjepladsen i gruppen, men med samme pointantal som Vitesse på andenpladsen. NS Mura har tre point og er dermed uden chance for at avancere.

Allerede efter 11 minutter tog hjemmeholdet føringen, da Tomi Horvat siksakkede sig mellem Tottenham-spillerne, før han lagde bolden over i det lange hjørne fra kanten af feltet.

Antonio Conte led sit første nederlag som Tottenham-træner. Foto: Srdjan Zivulovic/ Ritzau Scanpix
Antonio Conte led sit første nederlag som Tottenham-træner. Foto: Srdjan Zivulovic/ Ritzau Scanpix
 

20 minutter senere blev ondt gjort værre, da gæsternes unge Ryan Sessegnon blev sendt tidligt i bad efter to klodsede gule kort.

Annonce:

Det røde kort gjorde arbejdsbetingelserne svære for det engelske hold, men de formåede alligevel af have et lille overtag, som fortsatte ind i anden halvleg.

Med godt tyve minutter igen fik Tottenham så hul på bylden, da Harry Kane fandt netmaskerne.

I det lille felt endte han med at snyde Matko Obradovic i Mura-målet med en høj bold.

Højbjerg og flere af Tottenhams profiler kom ind i slutfasen, men det endte alligevel med en fadæse. Foto: Srdjan Zivulovic/ Ritzau Scanpix
Højbjerg og flere af Tottenhams profiler kom ind i slutfasen, men det endte alligevel med en fadæse. Foto: Srdjan Zivulovic/ Ritzau Scanpix
 

Slovenerne ville det dog anderledes. I de døende sekunder gjorde Amadej Marosa det til slutstillingen 2-1, efter at hans afrettede afslutning gik i mål.

Pierre-Emile Højbjerg blev skiftet ind med 15 minutter igen, men endte altså ikke med at kunne gøre en forskel.

I samme gruppe spillede Rennes og Vitesse uafgjort. Deres opgør endte 3-3. Dermed har franske Rennes sikret sig avancement til knockoutfasen, idet holdet på førstepladsen har 11 point.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: