Randers spiller uafgjort mod Jablonec i Conference League

Randers FC smed en tomålsføring mod tjekkiske Jablonec og måtte nøjes med 2-2 og dermed sin fjerde uafgjorte i Conference League

Randers FC var foran 2-0 mod Jablonec, men smed alligevel sejren på gulvet i nøglekampen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Randers FC var foran 2-0 mod Jablonec, men smed alligevel sejren på gulvet i nøglekampen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers FC havde alle muligheder for at tage et kæmpe skridt mod videre avancement i Conference League, da man havde tjekkiske Jablonec i sækken.

2-0 var Randers foran med et kvarters tid igen, men tjekkerne udlignede med to mål på 10 minutter, og for at gøre ondt værre, så blev Stephen Odey smidt ud i de døende sekunder.

Gigantisk nedtur for Randers, selv om Superliga-mandskabet selvfølgelig stadig lever i Europa. Lev med det!

Randers FC åbnede opgøret mod Jablonec i en meget frisk tone, men okay, kronjyderne havde også travlt med at redde livet i Europa…

Mistrati i vild jubel efter sin 1-0-scoring. Foto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix
Mistrati i vild jubel efter sin 1-0-scoring. Foto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix
 

Det var en regulær nøglekamp mod tjekkerne, der virker til at være et bedre mandskab end rumænske Cluj i Randers’ pulje. De tre mandskaber kommer til at kæmpe en drabelig kamp om avancement i Europa de næste to runder. AZ Alkmaar sidder på den ene billet.

Særligt Tosin Kehinde, Alhaji Kamara og Stephen Odey skabte problemer for gæsterne med deres fart og finurlighed. Det gav flere gode mulighed til Randers.

Men den største chance til hjemmeholdet faldt efter 20 minutter. Desværre til en uskarp Kamara, der ellers lå helt fri ved bagerste stolpe efter endnu et knivskarpt kronjysk kontraangreb.

Randers fik en fremragende indledning på anden halvleg.

Alhaji Kamara var giftig i front med Odey, men de to målmagere fik ikke produceret nok til tre point. Foto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix
Alhaji Kamara var giftig i front med Odey, men de to målmagere fik ikke produceret nok til tre point. Foto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix
 

Et halvt minut gik der, så havde Vito Mistrati bragt værterne foran 1-0 efter fikst forarbejde af Odey og Kamara. Sidstnævnte drev bolden hele vejen til baglinjen og fandt en fremstormende Mistrati foran mål.

Den tjekkiske træner, Petr Rada, skummede af raseri på sidelinjen og lignede en mand, der ønskede en automatisk sletning af erindringen om de første 30 sekunder af anden akt.

En god håndfuld minutter senere øgede Randers sin føring, da Vojtech Kubista snorksov i sin opdækningen.

Forsvarsspilleren lignede en mand, der lige havde overværet Nick Hækkerups otte minutter lange tidslinje-forklaring af mink-sagen, og i sin iver for at hente hovedstødsstærke Kamara i feltet, headede Kubista selv hovedkulds bolden i nettet.

Denne gang hoppede og dansede Petr Rada ikke af raseri i sit tekniske felt. Han stod forstenet og undrende, som var han netop blevet stillet et spørgsmål af Knud Meldgaard…

Med godt et kvarter igen fik Jablonec nyt håb, da indskiftede Tomas Cvancara steg uimodståeligt til vejrs på et hjørnespark.

Det var selvsamme Cvancara, der scorede begge mål mod Randers i det omvendte opgør. Heldigvis var der ikke plads til ham i startopstillingen.

Randers smed det hele til slut, da Milos Kratochvil opsnappede en en dyb bold, som lå lige imellem Erik Marxen og Patrik Carlgren.

Træner Thomasberg må sande, at det igen torsdag aften blev til remis. Alt lå ellers til kronjyderne, der var foran 2-0. Foto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix
Træner Thomasberg må sande, at det igen torsdag aften blev til remis. Alt lå ellers til kronjyderne, der var foran 2-0. Foto: Bo Amstrup/ Ritzau Scanpix

Ultrabittert for Randers FC, der måtte lade sig nøje med sin fjerde uafgjorte i Conference League, og dermed er kronjyderne stadig efter Jablonec i tabellen.

Danskerne må endda undvære Stephen Odey til næste opgør mod Cluj, da nigerianeren fik direkte rødt for en albue i smasken på Jan Krob. Så betød det mindre, at Kubista fik marchordre kort efter for et professionelt frispark.

Sagen er klar, hvis Randers skal videre i Europa, så skal kronjyderne til at veksle uafgjorte til sejre.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers