Revser egen stjerne: - Torskedumt

Thomas Thomasberg var både skuffet over resultatet mod Jablonec og sin superstjernes dumhed, der kostede et direkte rødt

Stephen Odey har været helten i Randers denne sæson. Torsdag aften fik han direkte rødt kort i Europa-skuffelsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Stephen Odey har været helten i Randers denne sæson. Torsdag aften fik han direkte rødt kort i Europa-skuffelsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers FC var så tæt på den helt store europæiske triumf mod tjekkiske Jablonec, men kronjyderne endte alligevel med en lang næse.

I mere end en forstand.

For ikke nok med at Randers FC smed en 2-0-føring i gruppens nøglekamp. Holdets brandvarme bomber Stephen Odey blev smidt ud i slutminutterne for at plante en albue i smasken på en Jablonec-spiller.

Marchordre fra Orel Grinfeeld til Stephen Odey. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Marchordre fra Orel Grinfeeld til Stephen Odey. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Dermed er nigerianeren ude i de sidste to Conference League-gruppekampe.

- Det er torskedumt. Jeg har ikke set den på tv, men medmindre der er tale om en klar dommerfejl, så ligner det manglende selvkontrol i en situation, hvor han sælger sine holdkammerater, lød det fra Thomas Thomasberg, der fortsatte.

- Nu kommer vi til at mangle ham både mod Cluj og Alkmaar, og det er jeg ærgerlig over, når man tænker på hans form. Det er et kæmpe tab for os. Ligegyldig hvad, så må sådan noget ikke ske, og jeg skal have en snak med ham.

- Stephen har ikke været hos os særlig længe, så jeg ved ikke, hvad årsagen er til, at han gør sådan noget. Men det er uacceptabelt, lød det fra en dybt skuffet Thomas Thomasberg.

Thomas Thomasberg mener, at Randers' manglende rutine i Europa kostede to essentielle point. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Thomas Thomasberg mener, at Randers' manglende rutine i Europa kostede to essentielle point. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Randers-chefen ærgrede sig ligeledes over, at hans mandskab har spillet en matchbold direkte over i fødderne på Jablonec, som ellers var næstbedst i Kronjylland torsdag aften.

- Det er utrolig skuffende. Den her tager hårdt på mig og spillerne. Men det skal kun have lov til at fylde indtil fredag, for nu kommer den næste vigtige kamp søndag mod AaB, sagde Thomasberg, der forklarede kollapset med manglende erfaring i Europa.

- Vi havde alt, hvad vi skulle bruge, men der sneg sig noget passivitet og usikkerhed ind.

- Vi skulle jo have dræbt kampen med en scoring til 3-0. Det havde vi fortjent, men når det ikke lykkedes, så skulle vi have fået tiden til at gå de sidste 20 minutter. Det havde et mere rutineret Europa-mandskab nok gjort.

- Vi lever stadig, men vi har ikke gjort situationen nemmere for os selv. Nu skal vi slå Cluj næste runde, men det tror jeg også, vi kan. Jeg synes, vi er det næstbedste hold i gruppen på alle parametre på nær stillingen, lød det fra Thomas Thomasberg.

Randers kan med to sejre mod Cluj og AZ Alkmaar stadig selv afgøre sin videre skæbne. Mindre kan også gøre det afhængigt af gruppens øvrige resultater.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers