Coronaaftale giver stjerner særstatus

En ny aftale i norsk fodbold giver klubber mulighed for at holde på stjernespillere i økonomisk krise

Pål André Helland (i hvidt) er måske en af de spillere, Rosenborg ikke ønsker at give slip på, hvis coronakrisen tvinger klubben til at fyre folk. (Arkivfoto) Foto: Ntb Scanpix/Reuters
Pål André Helland (i hvidt) er måske en af de spillere, Rosenborg ikke ønsker at give slip på, hvis coronakrisen tvinger klubben til at fyre folk. (Arkivfoto) Foto: Ntb Scanpix/Reuters

De økonomiske følger af coronakrisen i fodboldverdenen kan betyde, at klubber er nødt til at fyre spillere. Uden kampe kommer der ikke penge i kassen, mens der stadig skal udbetales løn til spillere og trænere.

Det kan tvinge klubber til at fyre spillere, og i norsk fodbold har man forsøgt at være på forkant.

Spillerforeningen (Niso), Divisionsforeningen, Norsk Toppfotball, Topfotball Kvinner og Det Norske Fodboldforbund (NFF) er blevet enige om, hvordan situationen om nødtvungne fyringer skal håndteres.

I en pressemeddelelse oplyser parterne, at man vil forsøge at beskytte de spillere, som ikke opfylder kravene for at få dagpenge. Der er dog også taget hensyn til klubbernes frygt for at miste værdifulde spillere.

En del af aftalen gør nemlig, at klubberne kan undlade at fyre spillere med høj værdi, så disse ikke kan skifte til andre klubber på en fri transfer midt i krisen.

I en pressemeddelelse fra parterne står der ifølge norsk TV2:

- At en klub kan prioritere at fastholde nøglepersonale - herunder spillere med betydelig værdi for klubben - når man skal vurdere, hvilke spillere som skal fyres, forudsat at klubben har lavet saglige og samvittighedsfulde, individuelle vurderinger af de enkelte spillere.

I aftalen hedder det samtidig, at fyrede spillere efter 14 dage er frie til at skrive kontrakt med en ny klub.

Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) har ikke taget stilling til, om de midlertidige regler i Norge overholder reglerne. Indtil FIFA måtte gøre indsigelse, gælder aftalen i Norge.

Foto: Jens Dresling Intl. fodbold - 18. mar. 2020 - kl. 09:32 Udskudt EM flytter slutrunder for U21 og kvinder

Se også: Stjernespiller færdig i topklub efter coronakritik

Hun er et af Superligaens mest genkendelige ansigter. Ekstra Bladet har fulgt i hælene på tv-vært Camilla Martin gennem en hel arbejdsdag, der blandt andet bød på uvelkomne toiletbesøg. Foto: Stine Tidsvilde Sport og Spil På job med Camilla Martin: Én episode overraskede

1 kommentar
Vis kommentarer

Seneste Sport