Dansk drømmekasse: Se kanonsparket her

Det lignede en skurkerolle for Lasse Schöne i udekampen mod Utrecht, men han endte som matchvinder

Se målet her (Video: AP/IMG)

Der var dømt danskeropgør i den hollandske Æresdivision i fodbold søndag, da Utrecht med David Jensen på mål tog imod Ajax, som havde Kasper Dolberg og Lasse Schöne i startopstillingen.

Sidstnævnte endte med at besætte hovedrollen i kampen. Schöne brændte først et straffespark, men blev siden matchvinder med et regulært drømmemål i sejren på 1-0.

SE DRØMMEKASSEN I KLIPPET ØVERST

Det var Ajax' første sejr i Utrecht siden 2009.

Ajax var spildominerende i de første 45 minutter, men holdets defensiv var rystende usikker, og det gav adskillige gode muligheder til Utrecht.

Desværre for hjemmeholdet var skarpheden foran mål fraværende, og derfor var det 0-0 ved pausen.

Både Schöne og Dolberg førte sig en anonym tilværelse før pausen, mens David Jensen en enkelt gang måtte have hjælp fra overliggeren for at afværge en Ajax-scoring.

Gæsterne fra Amsterdam fik lidt bedre styr på defensiven efter pausen, men formåede aldrig at skabe det helt tunge pres.

Kasper Dolberg gjorde ikke det store væsen af sig og var ufarlig, når han endelig fik halve chancer.

Landsmanden Lasse Schöne gjorde sig til gengæld bemærket efter en times spil - dog ikke for det positive.

Schöne fik chancen på straffespark, men han sendte bolden over mål.

Den danske midtbanespiller revancherede sig imidlertid på smukkeste vist i 83. minut.

Utrecht fik afværget et indlæg, men fem meter uden for feltet mødte Schöne bolden, og med en fantastisk halvflugter tordnede han bolden helt op i krydset til 1-0.

Med sejren er Ajax fem point efter topholdet Feyenoord i Æresdivisionen.

Se også: Norsk back er varm i Superligaen: Vil gerne til Danmark

Ajax har endnu ikke forlænget med Schöne, og det åbner op for et eventuelt klubskifte. Foto: AP Intl. fodbold - 19. jan. 2017 - kl. 10:57 Lasse Schöne åbner for et skifte væk fra Ajax

Se også: Skadet i ni måneder: Osama Akharraz tilbage på træningsbanen

1 af 2 Schöne leverede et kongemål mod Utrecht.
2 af 2 
19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere