Martin Braithwaite og Middlesbrough blev aldrig noget godt match, og derfor var det ikke nogen overraskelse, da den danske landsholdsspiller tidligere i dette transfervindue lod sig udleje til den spanske La Liga-klub Leganes.
I de britiske medier har der i en længere periode kørt historier om, at den danske landsholdsspiller ifølge trænerstaben med Tony Pulis i spidsen udviste attitude-problemer i Championship-klubben.
Den påstand har den tidligere Esbjerg-, Toulouse- og Bordeaux-spiller dog på det kraftigste afvist i et interview med Ekstra Bladet.
Læs hele interviewet her:
Forlod klubben efter anklage om attitudeproblemer: - Det er utroligt lavt!
Niels slog alle med smart taktik: Det her må du ikke gøre i PL-manager!
Uanset hvad der er op og ned i det anstrengte forhold mellem klub og spiller, så har hovedparten af de britiske fans dog valgt side. Og Martin Braithwaite lader ikke til at have mange fans tilbage i den engelske traditionsklub.
Efter danskerens debut i pokalnederlaget mod Real Madrid på 0-3 lagde Braithwaite et billede op på Twitter med teksten:
'Skønt at få debut med Leganes og 90 minutter under bæltet - meget mere i vente.'
Ganske uskyldigt, skulle man mene, men ikke desto mindre blev den danske landsholdsspillers tweet hurtigt oversvømmet med utilfredse Boro-fans, der havde en 'hilsen' til deres udlejede spiller:
Middlesbrough-fansenes entydige besked til Braithwaite er, at han ikke har givet sig fuldt ud for klubben og stikker halen mellem benene i modgang. Det til trods for, at han har erklæret sin loyalitet til Middlesbrough ifølge fansene. Derfor de mange beskyldninger om, at danskeren skulle være en 'slange'.
Nogenlunde samme tur i vridemaskinen fik Braithwaite, da han annoncerede sit januar-skifte til Spanien på Twitter.
Selv om der umiddelbart kun er tale om en lejeaftale mellem den engelske Championship-klub og Leganes, tyder det ikke på, at Martin Braithwaite skal tilbage Middlesbrough til sommer ...
Braithwaite får tæsk af Real Madrid i spansk debut
Officielt: Dansk landsholdsspiller skifter til La Liga
Træt af dansk landsholds-profils attitude-problemer: Nu vil de af med ham