Dansk midtbanespiller med fortid i Inter: Åben for Superligaen

Patrick Olsen har kontraktudløb med Lens til sommer. Han har ikke fået meget spilletid i denne sæson, og hans agent afviser ikke et skifte til Superligaen

Patrick Olsen (til venstre) er åben for at vende tilbage til Danmark. Foto: AP
Patrick Olsen (til venstre) er åben for at vende tilbage til Danmark. Foto: AP

Den 22-årige Patrick Olsen har efterhånden prøvet en del i sin unge fodboldkarriere. Han har spillet ungdomsbold i Brøndby, er blevet headhuntet til den italienske storklub Inter, spillet for to klubber i Norge, og nu er han på kontrakt i Lens. Men den kontrakt udløber om et halvt år, og derfor kan Patrick Olsen være på vej mod et nyt eventyr.

En af årsagerne til, at Patrick Olsen skal ud på et nyt eventyr er, at han ikke har spillet meget i det seneste halve år i franske Lens. Klubben har skiftet træner, og den nye træner Alain Casanova har ikke kigget Olsens vej.

Derfor svarer Patrick Olsens agent, den tidligere landsholdsspiller Niclas Jensen, således til spørgsmålet om, om midtbanespilleren skal finde en ny klub, eller om han skal kæmpe videre i Lens:

- Det er mest det første. Patrick havde en fin sæson sidste år, hvor han fik karrieren lidt tilbage på ret køl efter nogle turbulente sæsoner i Inter og i Norge. Lens skiftede så træner i sommers og fik en del nye spillere ind. Og så er Patrick en af dem, der er blevet sat til side af den nye træner. Derfor er det svært at fortsætte og se en fremtid i Lens, specielt i det lys. Så vi arbejder på en løsning, siger Niclas Jensen til tipsbladet.dk.

Patrick Olsen har en fortid i Brøndby, men nåede aldrig at repræsentere klubben på Superliga-basis. Derfor har han sin Superliga-debut til gode, og den kan muligvis snart komme. Niclas Jensen afviser ikke en retur til Danmark for den teknisk stærke midtbanespiller.

- Alt er muligt. Nu må vi se, hvad der kan lade sig gøre og hvad, der er mest interessant. Han har stadig kontrakt med Lens, så det skal være et samarbejde med dem.

- Lige nu afviser vi ikke så meget. Det (Superligaen, red.) er en mulighed.

Patrick Olsen har ikke spillet på A-landsholdet endnu, men han har 51 kampe for diverse ungdomslandshold.

Se også: Dansker præsenteret i Rosenborg

Se også: AGF-træner om overlevelseskamp: En fantastisk mulighed

Se også: Eriksen er nomineret til månedens spiller i England

Randers' giftige, svenske angriber Mikael Ishak (i midten) er et af de varmeste transferemner, der kan skifte klub til sommer - helt gratis. Også Brøndbys Christian Nørgaard (t.v.) kan nu frit forhandle kontrakt med andre klubber. Foto: Ernst van Norde. Sport og Spil Her er Superliga-profilerne som kan smutte gratis

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere