Annonce:
Annonce:

Dansk profil strandet i Celtic

Oliver Abildgaard har ikke været i Celtic-truppen i tre kampe og kigger så småt efter nye muligheder. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er Rubin Kazan, han er udlejet fra, ikke længere inde i billedet

Foto: Lisi Niesner/Ritzau Scanpix
Foto: Lisi Niesner/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

For første gang i fire kampe var Oliver Abildgaard onsdag aften en del af Celtics kamptrup uden at komme på banen, og han er langt fra fast spilletid hos skotterne.

Ændrer det sig ikke inden for den nærmeste fremtid, vil han ifølge Ekstra Bladets oplysninger tage skridtet mod at finde sig en ny klub, og de skridt kan meget vel blive taget allerede i løbet af januar.

Og det bliver ikke i Rubin Kazan, som Abildgaard er udlejet fra frem til sommeren 2023.

Russiske medier skrev ellers tirsdag, at Celtic og Rubin Kazan angiveligt var blevet enige om at ophæve Abildgaards kontrakt med den skotske storklub.

Russerne rykkede ned i foråret, og i september tog Abildgaard så til Celtic på en lejeaftale, mens han reelt er bundet til Rubin Kazan frem til sommeren 2024.

Annonce:

På grund af skader nåede midtbanespilleren aldrig at gøre brug af den særaftale, som FIFA lavede for udenlandske spillere i Rusland i kølvandet på landets krigshandlinger i Ukraine.

Den lød på, at udenlandske spillere kunne suspendere deres kontrakter og finde en ny midlertidig klub for resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Oliver Abildgaard udviklede sig til en stor profil i AaB, inden han tog til udlandet. Foto: Jens Dresling
Oliver Abildgaard udviklede sig til en stor profil i AaB, inden han tog til udlandet. Foto: Jens Dresling
 

Ny udlejning er på tale
Det startede godt for Abildgaard i Celtic, men da den skotske liga blev genoptaget i midten af december, var han ikke i truppen i de følgende tre kampe. Nu lader det til, at der er langt udsyn til spilletid.

En øjeblikkelig situation, som på den længere bane ikke er holdbar for den 26-årige dansker. Og fortsætter det sådan, har Abildgaard ifølge Ekstra Bladets oplysninger altså planer om afsøge muligheder for at komme til en ny klub.

Annonce:

Som Ekstra Bladet forstår det, kan der blive tale om en løsning, hvor Abildgaard udlejes frem til sommer, og derefter har den lejende klub så mulighed for at hente ham permanent på en fri transfer, hvis FIFA fortsat gør det muligt, at udenlandske spillere kan få suspenderet deres kontrakter fra sommeren 2023 og et år frem.

Et scenario, der ikke er usandsynligt på grund af situationen i Rusland.

Da konflikten mellem Rusland og Ukraine eskalerede tidligere på året var Abildgaard i vælten, fordi han blev genstand for mange personers holdninger, mens han skadet kunne se til fra sidelinjen og ikke gøre fra eller til i den russiske klub.

Hans danske holdkammerat Anders Dreyer valgte at få suspenderet sin kontrakt med Rubin Kazan, og i det øjeblik stod hans tidligere klub FC Midtjylland klar med et privatfly, der skulle få ham hjem til Danmark.

Oliver Abildgaard har spillet 65 kampe for AaB, inden han skiftede til Rubin Kazan.

I tiden i Rusland udviklede han sig til lidt af en stjerne. Han nåede at komme på årets hold og brillerede på russisk i et interview.

I Celtic står han noteret for ni optrædener. Kun en gang har været fra start.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Se billederne

Annonce:
Er det et tricktyveri, hr Wammen?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: