Dansk toptræner kan afløse Hareide

Kasper Hjulmand er sammen med Stuart Baxter favorit som ny træner i Malmö FF

Kasper Hjulmand er topkandidat til at afløse Åge Hareide i Malmö FF (Foto: Lars Poulsen)
Kasper Hjulmand er topkandidat til at afløse Åge Hareide i Malmö FF (Foto: Lars Poulsen)

Når Åge Hareide stopper som cheftræner i Malmö FF efter Champions League, kan Kasper Hjulmand blive hans afløser.

For nylig afslørede Ekstra Bladet, at Hjulmand var kandidat til cheftrænerjobbet i Malmö FF.

Nu har situationen forandret sig på den måde, at Kasper Hjulmand er blandt topkandidaterne til at overtage mandskabet efter Åge Hareide, der snart ventes at blive præsenteret som dansk landstræner.

Hareide: Jeg har ikke lyst til at forlade Malmö

Efter hvad Ekstra Bladet erfarer fra kilder, er Hjulmand med i et ganske snævert felt til det attraktive job som cheftræner i Malmö.

Ifølge svenske kilder er Hjulmand og Stuart Baxter lige nu de to varmeste navne til at stå i spidsen for Malmö FF fra årsskiftet. 

Stuart Baxter, der blev for nylig fyret i Genclerbirligi, har også en fortid som finsk landstræner samt træner for Helsingborgs IF og Vissel Kobe.

Aftonbladet har talt med Stuart Baxter, der ikke er meget for at udtale sig om fremtidsplanerne.

- Jeg vil helst ikke kommentere situationen lige nu. Jeg har været i kontakt med mange klubber og lige nu er der to-tre klubber, der er meget interessante, udtaler Stuart Baxter.

Drop Hareide: Tag ham her som landstræner

Kasper Hjulmand har været ledig siden 17. februar, da han blev fyret i Mainz. Han fik i slutningen af september en aftale med Mainz, så han igen er i stand til at tage et trænerjob.

Da Kasper Hjulmand i sin tid rejste til Tyskland, tog han familien med. Den er nu tilbage i Danmark, og derfor kommer Hjulmand til at rejse alene ud på et nyt eventyr. Fordelen ved et job i Malmö er, at han kan pendle dagligt frem og tilbage mellem Malmö og Nordsjælland, hvor familien har slået sig ned.

Kasper Hjulmand har det princip, at han aldrig udtaler sig om de klubber, han er i kontakt med. Derfor har han heller ikke udtalt sig om den mulige forbindelse med Malmö FF.

Kasper Hjulmand er topfavorit hos de svenske bookmakere. Hos Betsafe er han helt nede i odds 2,90, mens han hos Unibet er nede i odds 3,75.

 Hjulmand på blokken i succesklub

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.