Dansk træner på jobjagt efter gigantisk triumf

Mads Davidsen tager et mesterskab med sig fra Shanghai SIPG. Han ved endnu ikke, hvad fremtiden bringer

Danske Mads Davidsen tager et mesterskab fra Shanghai SIPG med sig. Nu er han på jagt efter nye udfordringer. Foto: 微信文章
Danske Mads Davidsen tager et mesterskab fra Shanghai SIPG med sig. Nu er han på jagt efter nye udfordringer. Foto: 微信文章

Mads Davidsen er teknisk direktør i den kinesiske klub Shanghai SIPG, og tidligere på ugen kunne han og kollegaerne juble over klubbens første mesterskab nogensinde. Med én spillerunde tilbage kan danskerklubben ikke indhentes af Guangzhou Evergrande.

Triumfen markerer samtidig afslutningen for Mads Davidsen i Shanghai-klubben. Den tidligere U-træner i Brøndby IF har opsagt sin stilling fra årets udgang, og han kunne ikke have forestillet sig et flottere punktum.

- Jeg er primært glad og stolt på klubbens og især spillernes vegne. Den her gruppe af spillere har været sammen længe, og vi har strategisk været afklarede i forhold til at bygge klubben og holdet op af lokale og egenudviklede spillere krydret med de tilladte tre udlændinge, og vi har jo for eksempel ikke købt en spiller i 2 år, så det er en klar strategi, solid planlægning og så spillernes og trænernes hårde arbejde, der nu har ført til mesterskabet, siger Mads Davidsen til tipsbladet.dk og tilføjer:

- Samtidig er det en fantastisk følelse at give noget igen til byen Shanghai, som jeg er blevet forelsket i. Det er første mesterskab til byen i 23 år, så efter mere end 5 år her, er det den perfekte slutning for mit virke her i byen.

Mads Davidsen og brasilianske Hulk. Privatfoto
Mads Davidsen og brasilianske Hulk. Privatfoto
 

- Det kan selvfølgelig dårligt planlægges bedre. Jeg har fået både klub og by helt tæt på mig igennem årene og det er meget vigtigt at efterlade noget positivt og langtidsholdbart, og det er personligt for mig langt vigtigere end at vinde guld, så den del har jeg haft meget fokus på i de seneste år - at få bygget en stærk og identitetsstærk klub og brand. Men som min kinesiske assistent sagde til mig onsdag nat: Your fellow Dane, H.C. Andersen, (der er meget kendt i Kina) could not have written this fairytale any better. Og det må jeg give ham ret i.

Direktøren lægger ikke skjul på, at mesterskabet til Shanghai SIPG er vigtig på flere parametre.

- I Kina er sport og politik flettet sammen, så der er ingen tvivl om, at mesterskabet også politisk er vigtigt. Vi har nu givet noget tilbage til byen og skabt en eufori og stolthed, som Shanghai ikke har haft i mange år, og derfor var borgmesteren også på plads på stadion og naturligvis meget glad i onsdags, siger han

Mads Davidsen fortæller, at han endnu ikke har afklaring om fremtiden.

- Pt. ser jeg frem til en pause efter syv fantastiske, men også hektiske og hårde år i Kina. Det føles som en hel livsrejse, og der er meget, der skal bearbejdes og reflekteres over, men der er nogle muligheder for mig allerede, så vi må se, hvornår tingene passer sammen, siger Davidsen.

Mads Davidsen har blandt andet arbejdet som assisterende træner for Sven-Göran Eriksson i Kina.

Se også: Helt ude i kulden siden VM: Vraget profil tilbage på landsholdet

Nicklas Bendtner og Rosenborg fik røvfuld af Red Bull Salzburg torsdag aften. Foto: Ritzau Scanpix Europa League - 9. nov. 2018 - kl. 09:30 Bendtner-kritik efter voldssag: 'Har skabt irritation'

Se også: Agger anker bemærkelsesværdig dom i bizar sag

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen