Dansker øverst på Zulte Waregems skrotliste

Belgiske Zulte Waregem vil af med seks spillere i januars transfervindue - allerhelst Jesper Jørgensen

I Belgien er det en offentlig hemmelighed, at Jesper Jørgensen vender hjem til Esbjerg. Selv afviser klubben dog. (Foto: Ole Frederiksen)
I Belgien er det en offentlig hemmelighed, at Jesper Jørgensen vender hjem til Esbjerg. Selv afviser klubben dog. (Foto: Ole Frederiksen)

Jesper Jørgensen har haft en svær sæson i belgiske Zulte Waregem, og meget tyder på, at den 31-årige dansker er i gang med sine sidste uger i den belgiske klub. Het Laatste Nieuws skriver, at Zulte Waregem vil af med seks spillere i det kommende transfervindue, og øverst på listen står Jesper Jørgensen.

Danskeren hæver en klækkelig løn i Zulte Waregem, og klubben vil gerne have luft i budgettet til at forstærke sig med en defensiv midtbanespiller i løbet af januar.

Ifølge det belgiske medie koster Jesper Jørgensen 700.000 euro.

Jesper Jørgensen meldes på vej hjem til dansk fodbold, og i belgiske medier har det i mange uger været noget nær en offentlig hemmelighed, at midtbanespilleren vender retur til Esbjerg.

Vestjydernes administrerende direktør, Søren Poulsen, har dog tidligere afvist over for tipsbladet.dk, at Esbjergs tidligere anfører er på vej tilbage

Henrik Dalsgaard (til venstre) har snart spillet sin sidste kamp for AaB (Foto: Jens Dreisling) AaB Udenlandske klubber river og flår i AaB-profil

Henrik Dalsgaard har været en vigtig brik for AaB (Foto: Rene Schütze) AaB AaB-raket rykker til Belgien

5 kommentarer
Vis kommentarer