Dansker skifter til mesterklub

Forsvarsspilleren Frederik Sørensen er udlejet fra FC Köln til Young Boys i resten af sæsonen

Den danske forsvarsspiller trækker i Köln-uniformen resten af sæsonen. Foto: Thilo Schmuelgen/Scanpix
Den danske forsvarsspiller trækker i Köln-uniformen resten af sæsonen. Foto: Thilo Schmuelgen/Scanpix

Danske Frederik Sørensen skifter til Young Boys på en lejeaftale, der gælder for resten af sæsonen.

Det oplyser den schweiziske klub på sin hjemmeside. 27-årige Sørensen er ejet af bundesligaklubben FC Köln, men i begyndelsen af denne sæson har han endnu ikke været på banen.

Da klubben i sidste sæson befandt sig i den næstbedste tyske række, blev det kun til fem ligakampe for den danske forsvarsspiller.

Young Boys er schweizisk mester og skal kæmpe mod Røde Stjerne om en plads i Champions League-gruppespillet, efter at serberne tirsdag slog FC København ud af kvalifikationen.

En enkelt gang har Sørensen været i aktion for det danske A-landshold. Det var i venskabskampen mod Tyskland i 2017, hvor Danmark fik 1-1.

Derudover tæller cv'et en stribe ungdomslandskampe, heriblandt en EM-slutrunde med U21-landsholdet i 2015.

Som teenager fik det tidligere Lyngby-talent noget opsigtsvækkende 19 kampe for den italienske storklub Juventus.

Senere gik turen til Bologna og Verona, før han tog til FC Köln i sommeren 2015. Han var fast mand i de første tre sæsoner i den tyske klub, før han gled ud af startopstillingen.

I Schweiz bliver han en del af en klub, der har vundet mesterskabet de seneste to sæsoner og 13 gange i alt. Klubben er også seksdobbelt vinder af den schweiziske pokalturnering.

Se også: Skov debuterer med nederlag ude mod Eintracht Frankfurt
Se også: Rød forskrækkelse - men sejr
Se også: Har brugt kvart milliard: Rigmand hænger på OB

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere