Danskerscoring sikrer Zwolle vigtig udesejr

Zwolle kom over nedrykningsstregen i Æresdivisionen med en 2-1-sejr, der blev sikret af Nicolai Brock-Madsen

Nicolai Brock-Madsen blev matchvinder for Zwolle. Arkivfoto: All Over Press
Nicolai Brock-Madsen blev matchvinder for Zwolle. Arkivfoto: All Over Press

Nicolai Brock-Madsen slog til igen i Æresdivisionen i Holland, da danskeren scorede det afgørende mål i Zwolles 2-1-sejr ude over Den Haag lørdag.

Sejren betyder, at Zwolle kom op over nedrykningsstregen og har 17 point ligesom Den Haag i den tunge ende.

Nicolai Brock-Madsen scorede til 2-1 efter 56 minutter, efter at holdkammeraten Kingsley Ehizibue i første halvleg havde udlignet Den Haags 1-0-føring, der faldt efter ti minutter.

Den tidligere Randers FC-angriber nåede dermed op på sin anden ligascoring for Zwolle, som har lejet den 24-årige danske angriber i Birmingham.

Nicolai Brock-Madsen scorede også Zwolles mål i 1-3-nederlaget for en uge siden til Ajax, og han scorede sit første mål for Zwolle i en pokalkamp i december.

Topholdet Feyenoord og Nicolai Jørgensen vandt hjemme 1-0 over Willem II, uden at den danske ligatopscorer fik bolden i mål i denne omgang.

Scoringen blev sat ind af Jens Toornstra i første halvleg.

Se også: Vildt comeback efter klassekeeperens dobbeltdrop

Se også: Brøndby-reserve på toppen i test-sejr

Efter en skadespause på seks uger er Philippe Coutinho tilbage i Klopps trup. Sadio Mané er dog rejst til African Cup of Nations. Foto: AP Sport og Spil Stor analyse af Premier League-toppen: Sådan står Liverpool i guldkampen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere