Den danske jury: Derfor stemte jeg på Lionel Messi

Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, mener, at Messi var ene mand om at bære FC Barcelona i sidste sæson

Tidligere på aftenen blev årets spiller i Europa kåret, og det var portugisiske Cristiano Ronaldo, som efter et spansk mesterskab og en Champions League-titel, kunne lade sig kåre som vinder.

Den danske stemme,Troels Bager Thøgersen, havde ikke selv stemt på Ronaldo, og forklarer her hvorfor.

-Jeg valgte at stemme på Lionel Messi, fordi han efter min vurdering var ene mand om at bære FC Barcelonas offensiv i 2016/2017-sæsonen med perioder med støtte fra Neymar, siger han til Tipsbladet.dk og uddyber om argentineren:

- Messi spillede en fabelagtig sæson og skulle i mange kampe gøre endnu mere, end han plejer, da især midtbanen var langt under niveau i forhold til, hvad vi er vant til fra FC Barcelona.

doc6wbwp03ow0ka61otljb.jpg
Selvom Troels Bager Thøgersen stemte på Messi, så har han ikke en finger at sætte på Ronaldos sæson og evne til at holde sig på toppen.

- Når det er sagt, har jeg bestemt ingen indvendinger til Ronaldos kåring, som var forventet. To Champions League-titler i streg og et spansk mesterskab, Real Madrid ikke plejer at vinde i deres store CL-sæsoner, var flot.

-Hans transformation til decideret forward var endnu mere imponerende, det er meget sjældent, en spiller på det niveau formår at genopfinde sig selv og gøre sig relevant, nu hvor speeden og evnen til at afdrible modstandere så småt forsvinder.

Og netop portugiserens evne til hele tiden at gøre sig selv relevant siger meget om ham.

-Det fortæller noget om, hvilket bæst af en træningsnarkoman, han er. Hans vilje til at forblive på toppen er enestående, og jeg kan godt se for mig, han bliver ved i adskillige sæsoner endnu, slutterTroels Bager Thøgersen.

TV: Se usympatisk Ramos drille Messi ved at kaste bolden væk:

Barca-ledelsen raser over mytteri: Dette billede får dem til at se rødt

Efter Champions League-nedtur: Her har Ståle fejlet

Efter legendens mystiske farvel: Hvorfor, Rooney?

Bolden ruller i Spanien: Kan Barca udfordre Real?