- Der har været flere tilbud

Bejlere har der været nok af for Jon Dahl Tomasson, der eksklusivt til Ekstra Bladet fortæller, at flere klubber har haft snøren ude efter ham

Efter små to år tog Jon Dahl Tomasson afsked med Malmö FF. Foto: Carl Recine
Efter små to år tog Jon Dahl Tomasson afsked med Malmö FF. Foto: Carl Recine

To svenske mesterskaber og en fornem deltagelse i det fineste europæiske selskab, Champions League.

I løbet af sine to år i Malmö FF fik 45-årige Jon Dahl Tomasson en række stærke meritter på cv'et. Men nu er eventyret i vores nordiske naboland slut.

Tidligere i dag meddelte klubben, at den forhenværende angriber har valgt at stoppe som cheftræner i Malmö.

Nu fortæller Tomasson eksklusivt til Ekstra Bladet, at beslutningen bestemt ikke var nem, fordi en lys fremtid i klubben stadig ulmede under hans vinger.

Men målene er store, ligesom savnet er det til hans nærmeste, der har hjemme lidt længere mod syd.

- Helt ærligt, så var det et svært valg efter to fantastiske år. Jeg kunne blive og vinde det tredje mesterskab i træk, og det er jeg sikker på, vi ville gøre. Ellers kan jeg kigge efter nye udfordringer, fortæller han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Jeg valgte det sidste, fordi jeg i hele mit fodboldliv har haft store ambitioner, og personligt savner jeg at være tættere på min familie, der bor i Rotterdam, hvor mine drenge går i skole og spiller fodbold og har deres netværk.

Flere har haft snøren i vandet
Det er endnu ikke helt klart, hvad fremtiden konkret byder på for Jon Dahl Tomasson, der før tiden i Malmö har været assistenttræner for det danske landshold og i hollandske Vitesse.

Men der går muligvis slet ikke lang tid, før noget nyt kan være under opsejling.

- Har der været tilbud fra andre klubber?

- Ja, der har været kontakt og tilbud fra andre interessante klubber. Nu må vi se, hvad der sker. Jeg kan ikke tale om klubnavne. Det ville ikke være fair, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jon Dahl Tomasson spillede som aktiv 112 kampe for A-landsholdet. Nu er han ikke længere træner i Malmö FF. Foto:Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix
Jon Dahl Tomasson spillede som aktiv 112 kampe for A-landsholdet. Nu er han ikke længere træner i Malmö FF. Foto:Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix
 

Tomasson fortæller dog selv, at han har i sinde at tage en lille puster for nu, men en lang pause er der ikke tale om.

- Jeg vil ikke have noget imod at gå et halvt år og studere fodbold, lade batterier op og så starte i en ny klub til sommer. Men der er også tilbud nu og her, som jeg skal tage stilling til. Man kan aldrig vide, hvad der sker i fodbold, afslutter han.

Jon Dahl Tomasson tiltrådte i Malmö i januar 2020.

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.