Død efter fodbold-skænderi: 73-årig mand anholdt

En mand faldt fire meter ned, da han under en kamp i den næstbedste græske liga kom op at toppes med en anden

Foto: AP.
Foto: AP.

En 72-årig græsk fodboldfan mistede søndag livet efter at være kommet op at toppes med en 73-årig under en kamp den næstbedste række i byen Kalamaria i det nordlige Grækenland.

Ifølge Athens News Agency var de to mænd kommet op at skændes over kampen, som stod mellem Apollon Pontou Thessaloniki og PAE Chania.

Skænderiet udviklede sig, og den 72-årig mand faldt fire til fem meter ned og slog sit hoved. Han blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet.

- Et liv er gået tabt på stadion. Sådan nogle ulykker må ikke finde sted, sagde PAE Chanias træner, Alekos Bosniadis, efter kampen, som hans hold vandt 4-0 efter 0-0 ved pausen.

De fire mål blev scoret inden for 17 minutter. Det var den første kamp for holdene i den nye sæson.

Politiet efterforsker sagen og har anholdt den 73-årige mand.

Se også: Sort september: Pinligt, Brøndby!

Se også: Kræver handling fra AGF: Det kunne være gået helt galt!

Nicklas Bendtner kom ind i 4-2-sejren mod Silkeborg, men løverne blev ramt af to nye skader til profiler. Foto: Jan Sommer FC København - 28. sep. 2019 - kl. 18:58 Grim eftersmag: FCK-mareridt i målfest

Zornigers arv har skabt store udfordringer for nytiltrådte Niels Frederiksen. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Kæmpe forskel i Brøndby: Fanget mellem to stole

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere