Dolberg om exit: - Bange for at sige det højt

Kasper Dolberg er glad for skiftet til Nice, for selv om han elsker Ajax og Amsterdam, havde han brug for nye omgivelser

Kasper Dolberg forklarer her, hvorfor han valgte at skifte til Nice. Video: Discovery

Da Kasper Dolberg i sommer forlod Ajax, havde han tilbragt fire år i klubben. Fra han var 17, til han var 21. Angriberen havde kun gode ting at sige om klubben og byen, der formede han første voksenår, men han følte alligevel, at han måtte væk, fortæller han til Midtjyllands Avis.

Det var dog en svær proces at erkende, netop fordi Dolberg var så glad for Ajax og for Amsterdam. Der var dog ingen vej udenom, og nu er han glad for, at han er endt i OGC Nice.

- Selvfølgelig havde jeg leget med tanken. Men der var langt fra at tænke, at jeg gerne ville prøve noget nyt, til rent faktisk at gøre noget ved det. Jeg tror også, at jeg var lidt bange for at sige det højt, siger Kasper Dolberg til Midtjyllands Avis.

Kasper Dolberg har haft succes i franske Nice med 11 scoringer i 23 kampe. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Kasper Dolberg har haft succes i franske Nice med 11 scoringer i 23 kampe. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
 

Dolberg var efterhånden endt som rotationsspiller i Ajax. Nogle gange startede han inde, andre gange kom han på banen undervejs i kampene, og i andre opgør sad han på bænken fra start til slut.

I Nice er han førstevalg i angrebet og nåede at bidrage med 11 mål i 23 ligakampe, inden fransk fodbold og resten af verden gik på coronapause. Dolberg startede også inde i Danmarks afgørende EM-kvalifikationskamp mod Irland i november.

Den 22-årige angriber er i øjeblikket hjemme hos sine forældre i det midtjyske. Han nåede lige nøjagtig af rejse ud af Frankrig, inden landet lukkede ned for rejser ind og ud.

Silkeborg skal i fremtiden væk fra livet som elevatorhold mellem Superliga og 1. division. Det kræver dog en trecifret millioninvestering i klubben. Foto: Stine Tidsvilde Sport og Spil Træt af tilværelsen: Jagter trecifret millionbeløb

Mayweathers hang til bling bling er velkendt. Uret på armen er også en dyr fætter, men er dog ikke dyreste i bokserens samling. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Dolberg fik stjålet sit: Se sportsstjernernes vilde ure

Dolbergs succes i Holland har gjort ham til noget af en 'lottokupon' for hans gamle klub, Silkeborg. Foto: Imago Sport Sport og Spil Danske klubber har millioner gemt i Europa

12 kommentarer
Vis kommentarer