Drabeligt derby: Forældre og børn måtte flygte fra tribunerne

Uroligheder på tribunerne er fast rutine, når Serbiens to største klubber støder sammen. Weekendens opgør var ingen undtagelse

Om der mellem de europæiske fodboldforbund var arrangeret international derby-dag vides ikke. Ikke desto mindre kunne fodboldfans glæde sig over en hulens masse opgør i weekenden, hvor der var mere end blot tre point på spil.

På Brøndby Stadion skabte de blågules tilhængere en flot kulisse, men eftersom FCKs fans ikke var velkomne på Vestegnen grundet urolighederne i august, blev det en ensidig forestilling på lægterne.

I lørdags spillede Røde Stjerne og Partizan Beograd mod hinanden. En kamp, der endte 2-1 til værterne fra den røde del af Beograd.

Efter kampen var det dog hverken resultatet eller den lille slåskamp i overtiden mellem spillerne, der stjal overskrifterne.

Det var fansene derimod.

Kampen måtte afbrydes i fem minutter, da der udbrød kampe mellem tilhængerne - blandt andet fløj afrevne sæder gennem luften, så forældre og børn måtte tage benene på nakken for at være i sikkerhed.

Efter kampen fordømte begge holds trænere tilhængernes opførsel.

- Det var en ubehagelig situation og en skam, at nogle af tilskuerne tager glæden ved derby fra spillerne, for det her gider vi ikke se på, sagde Røde Stjernes træner Vladan Milojevic.

- Beklageligvis har 'Beograd-derbyet' endnu engang vist sig fra sin grimme side - både hjemme og uden for landets grænser, sluttede Partizan Beograds træner Miroslav Djukic enstemmigt i.

Se et sammenklip af urolighederne uden for og på stadion øverst i artiklen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen