Droppet i Superligaen: Dansker skifter til Æresdivisionen

Oliver Drosts kontrakt udløb denne sommer i AC Horsens, hvorefter han prøvede at få en aftale i Hobro. Det gik ikke, og nu rykker han til Holland

Oliver Drost i Horsens-trøjen. Foto: Lars Poulsen.
Oliver Drost i Horsens-trøjen. Foto: Lars Poulsen.

Den tidligere AC Horsens-angriber Oliver Drost havde kontraktudløb med den østjyske klub i sommer, og siden har han ledt efter en ny klub. Det er nu kommet frem, at turen går til Holland for ham.

Det drejer sig om Fortuna Sittard, som præsenterer danskeren på klubbens officielle twitter-konto.

Her melder klubben kort og præcist, at danskeren nu træner med i klubben.

Til trods for navnet, så har Fortuna Sittard ikke fået den mest heldige sæsonstart, hvor det kun er blevet til to point i klubbens fem første kampe, og derfor er al forstærkning givetvis noget, man tager imod med kyshånd.

Søndag blev det til et nederlag på 2-3 til Twente for Drosts nye klub.

Tidligere på sommeren var Oliver Drost på prøve i Superligaklubben Hobro, men her blev det altså ikke til en aftale for halvkroaten.

Oliver Drost kom til AC Horsens fra Vejle i 2017 på en lejeaftale, som siden blev vekslet til en permanent aftale for 187 centimenter høje angriber, som nu kan se frem til at fortsætte karrieren under hollandske himmelstrøg.

Se også: Brøndby har stoppet 'blødningen'

Se også: Bendtners debut: Her er dommen

Se også: Kom i Guinness Rekordbog - nu er han død

Brøndbys nye sportschef har høje ambitioner. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Kongen af Brøndby: Mest magtfulde siden Bjerregaard

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere