Annonce:
Annonce:

Efter gigant-skifte: Hjulmands søn og forbindelsen til 'AC'

Andreas Christensen bliver officielt præsenteret i Barcelona på torsdag, og Kasper Hjulmands søn, Marcus, arbejder i det agentfirma, der har fået den danske stjerne til Catalonien

Andreas Christensen og Kasper Hjulmand sammen under sidste sommers EM. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Andreas Christensen og Kasper Hjulmand sammen under sidste sommers EM. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Alle vidste, det ville ske.

Alligevel bliver det et helt særligt øjeblik, når Andreas Christensen som den bare sjette danske spiller i historien får sin officielle præsentation i FC Barcelona foran verdenspressen og med efterfølgende, obligatoriske jongleringer i sin nye trøje.

Og da den rolige forsvarsklippe i starten af året hyrede et nyt ansigt til at repræsentere ham, da han blot havde seks måneder tilbage af sin aftale med Chelsea, pegede det kraftigt i retning af, at storklubben i Catalonien ville blive hans nye arbejdsgiver.

KIN Partners hedder de. Et agentfirma, der har flere spillere enten med en fortid eller nutid i Barcelona. Der er også den sjove og måske for nogle - skjulte, danske - forbindelse. I hvert fald til den skandinaviske afdeling af firmaet.

Kasper Hjulmands søn, Marcus.

Artiklen fortsætter under billedet..

Landstræner Kasper Hjulmand. Foto: Jens Dresling
Landstræner Kasper Hjulmand. Foto: Jens Dresling

Og hvorfor så det?

Annonce:

Selvom Andreas Christensen på spillersiden er den eneste med et rødbedefarvet pas, er han ikke den eneste dansker, der er en del af KIN-familien. Sønnen af den danske landstræner, Marcus Hjulmand, er nemlig såkaldt Head of Scouting i KIN's skandinaviske afdeling, og han står blandt andet for at spotte talent og potentielle kunder i de nordiske lande.

Før 'AC' allierede sig med KIN Partners, var det hans far - Sten Christensen - som stod for at repræsentere og lave agentarbejde for den tidligere Chelsea-spiller, og nu er det så KIN-agenten - en velkendt Barcelona-mand - Francesco D'Argenio, der står i spidsen for danskerens interesser.

Dermed var han også personen bag den lukrative aftale, 'AC' formentlig har fået forhandlet på plads i Barcelona.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Marcus Hjulmand, der ikke har til lyst kommentere på, om han har haft en finger med i det spil, der potentielt har været med til at få forsvarsspilleren til Catalonien.

Artiklen fortsætter under opslaget..

Annonce:

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra en firmaets øvrige danskere. Nemlig Joachim Bordinggaard, der er søn af fodboldlandsholdets tidligere assistenttræner Keld Bordinggaard. Joachim Bordinggaard er ellers direktør for og ejer af KIN's skandinaviske afdeling, hvor Marcus Hjulmand altså er ansat som scout.

Ikke desto mindre har Andreas Christensen, Marcus Hjulmand og Joachim Bordinggaard nu noget tilfælles.

Læs også: Så meget tjener Andreas Christensen i Barcelona

Fædrenes forbindelse
Det samme har fædrene til de to sidstnævnte i den grad også.

59-årige Keld Bordinggaard og 50-årige Kasper Hjulmand kender nemlig hinanden særdeles godt. Sammen var de med Morten Olsen som sparringspartner med til at anspore DBU til at gentænke hele den måde, vi i Danmark praktiserer fodboldtræning. Lige fra de allermindste børn og opefter.

Resultatet blev et manifest med tilnavnet 'Den Røde Tråd', og indholdet af det blev vedtaget af DBU i 2005 og dannede siden skole for dansk fodbold.

Annonce:

Men relationen stopper ikke her. Da Kasper Hjulmand i 2014 overtog trænergerningen i Bundesliga-klubben Mainz, slap han for kun at tale tysk under træningspassene, fordi han tog Keld Bordinggaard med som sin assistenttræner.

I dag er Keld Bordinggaard Head of Coaching i Bayer Leverkusen, mens vi kender til historien om Kasper Hjulmand.

Nu tyder noget på, at deres to sønner også kommer til at kende hinanden ligeså godt.

Artiklen fortsætter under billedet..

Kasper Hjulmand og Keld Bordinggaard på træningbanen i Mainz. Billedet er fra 2014. Foto: Frederik Von Erichsen/Ritzau Scanpix
Kasper Hjulmand og Keld Bordinggaard på træningbanen i Mainz. Billedet er fra 2014. Foto: Frederik Von Erichsen/Ritzau Scanpix

Prominente navne
Og lad os så vende tilbage til der, hvor vi startede.

Den nuværende Barcelona-akademichef Albert Capellas er også i KIN's klient-stald. Et navn, du måske husker fra tiden som assistenttræner i Brøndby IF eller som U21-landstræner for Danmark.

Ilhan Gundogan - storebror til Manchester City-tyskeren Ilkay Gundogan - figurerer på personalelisten i KIN, ligesom Rodrigo Messi, der er storebror til Barcelona-legenden Lionel Messi, ligeledes er ansat i firmaet.

'AC' har underskrevet en fireårig lang kontrakt med Barcelona, og i den er der en frikøbsklausul, der svarer til over 3,7 milliarder kroner.

Annonce:

Læs her, hvor meget den danske stjerne kommer til at tjene i Barcelona.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs også: FCK’s store transferplan: Jagter tre stjerner

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: