Efter voldsom tilskueranholdelse: Videoer viser anden historie

Ekstra Bladet har modtaget flere videoer, der viser en anden side af sammenstødet mellem dansk politi og polske fodboldfans forud for landskampen i Parken fredag

Flere af de polske tilrejsende bad mere eller mindre selv om et svar fra politiet. (Privatoptagelse)

Mandag kunne Ekstra Bladet illustrere, hvordan danske betjente gik hårdt til enkelte polakker, der havde taget turen til København og Parken i forbindelse med fodboldlandskampen mellem Danmark og Polen.

112 - 4. sep. 2017 - kl. 11:55 Dansk politi undersøges efter voldsom video: Betjente slår polsk fan flere gange

Her kunne man på videomateriale se, hvordan eksempelvis en stor mand i grøn t-shirt og shorts kommer under hård behandling og flere gange modtager knippelslag, inden han anholdes.

Ekstra Bladet har sammenklippet nogle af privatoptagelserne med optagelser fra en polsk fan til denne video. Advarsel: Voldsomme billeder (Privatoptagelser, redigering: Kristian Hansen)

Et isoleret set voldsomt indgreb, hvorfor Ekstra Bladet også efterfølgende forsøgte at indhente en forklaring fra Københavns Politi, der på Twitter oplyste, at sagen ville blive overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Herfra mangler der fortsat en afgørelse.

Et andet billede
Andre optagelser fra minutterne omkring sammenstødene danner dog et mere nuanceret billede. På videoen øverst ses det blandt andet, hvordan den føromtalte mand forud for politiets indgriben og anholdelse råber ad og sparker flere betjente.

Det samme gør flere andre af de tilstedeværende, inden de angrebne betjente begynder at presse uroskaberne tilbage mod græsset nord for stadion, hvad optagelsen herunder også vidner om.

Også forud for kampen og lørdag morgen skabte polske tilrejsende så megen ballade, at politiet måtte foretage mindst 30 anholdelser.

Landsholdsfodbold - 2. sep. 2017 - kl. 19:29 Efter tilskuer-skandale i Parken: Politiet bekræfter talrige anholdelser

Kostede kampstarten
Episoderne omkring Parken og det faktum, at et stort antal polakker havde købt billet til de danske fanafsnit i Parken, betød, at mange uskyldige tilskuere ikke nåede ind på stadion til kampstart.

Det har DBU efterfølgende beklaget og rådet bod på ved at tilbyde en rabat til næste hjemmekamp mod Rumænien til de berørte.

Se også: DBU betaler kompensation til forsinkede fodboldfans

Et yderligere kritikpunkt var, at de polske fans sad side om side med de danske på flere af tribune-afsnittene. Også her lægger DBU sig fladt ned og erkender, at der er sket fejl i forbindelse med afviklingen af opgøret.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen