Eks-landsholdsspiller anklaget for at bide: 'Han bliver frikendt'

Uffe Bech skal møde i retten i Hannover 17. april – hans forsvarer er overbevist om, at parterne har en god sag

Uffe Bech, der her ses i en kamp for Hannover 96, skal møde i retten 17. april, hvor han skal forklare, hvad der skete på stadion sidste år i august, hvor han kom i klammeri med Schalke-fans. Foto: Allover.
Uffe Bech, der her ses i en kamp for Hannover 96, skal møde i retten 17. april, hvor han skal forklare, hvad der skete på stadion sidste år i august, hvor han kom i klammeri med Schalke-fans. Foto: Allover.

Den tidligere landsholdsspiller Uffe Bech har hverken fået en bøde på 7500 kr. eller 370.000 kr., efter han tilbage i august sidste år var involveret i en episode i forbindelse med Hannover 96’s hjemmekamp mod Schalke 04.

Uffe Bech, der på det tidspunkt spillede for Hannover, sad på tribunen og kom i klammeri med Schalke-fans i forbindelse med opgøret.

Siden har Uffe Bech forklaret, at han handlede i rent selvforsvar i forbindelse med episoden, hvor den tyske fan angiveligt har taget kvælertag på danskeren.

Nu afviser danskerens advokat, Joachim Rein, at Uffe Bech både har fået bøde eller er dømt for noget som helst.

- Den lokale domstol i Hannover (byretten) har uden afhøring udstedt en bødeordre, som den anklagede kan acceptere eller appellere. Uffe har appelleret sagen, som nu skal starte fra nul, skriver Joachim Rein i en mail til Ekstra Bladet.

Går efter frifindelse
Uffe Bech, der aktuelt er udlejet til Greuther Fürth i den næstbedste tyske fodboldrække, skal under alle omstændigheder stille i retten i Hannover 17. april, hvor sagen skal behandles.

- I betragtning af de skriftlige vidneudsagn vi har fået, er vi sikker på, at Uffe ikke får en bøde.

- Vores tilgang til sagen er, at Uffe skal frikendes, hvilket, vi føler os sikker på, vil ske på baggrund af de beviser, vi hidtil har indsamlet, skriver danskerens advokat i en mail til Ekstra Bladet.

  - Jeg er ked af den misvisende omtale, for jeg handlede i rent selvforsvar, og det er der heldigvis mange, der kan bekræfte. Derfor ser jeg også frem til at forklare mig over for politiet og blive renset i denne her på mange måder groteske sag. De skriftlige udsagn fra fire forskellige vidner tegner alle det samme billede, nemlig at jeg blev overfaldet – ikke vice versa, udtaler Uffe Bech.

Se også: Eks-landsholdsspiller: 'Han tog kvælertag på mig'

Se også: Dansk fodbold-profil i retten: Bed mand i armen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen