Ekstreme billeder: Fejrer to titler på to dage

SE BILLEDERNE: Fodboldklubben Flamengo vandt Copa Libertadores lørdag og det brasilianske mesterskab søndag

Se også: To sene chokmål afgør finalen

Det regner ned over fodboldklubben Flamengo med hæder i disse dage.

Sent lørdag dansk tid triumferede den brasilianske fodboldklub i Copa Libertadores, og et døgn senere blev klubben så brasiliansk mester.

Mesterskabet blev sikret uden at være i kamp, da Palmeiras hjemme tabte 1-2 mod Gremio i den brasilianske Serie A.

Jubel og ballade efter to titler. Foto: DANIEL RAMALHO/Ritzau Scanpix
Jubel og ballade efter to titler. Foto: DANIEL RAMALHO/Ritzau Scanpix
 

Det betyder, at Flamengo ikke længere kan hentes på førstepladsen, og spillere, ledere og fans fra klubben fra Rio de Janeiro kunne dermed runde weekenden af med at fejre det syvende mesterskab i Flamengos historie.

Flamengo topper med 81 point og 13 point ned til både Santos og Palmeiras, og der resterer fire runder i ligaen.

Sent lørdag skulle der et gigantisk comeback til at sikre trofæet i Copa Libertadores, som er det sydamerikanske svar på Champions League i Europa. (Se billederne fra fejringen i bunden af artiklen)

Tiden var således ved at runde de 90 minutter, da den argentinske klub River Plate med en 1-0-føring var godt på vej mod at vinde turneringen for andet år i træk.

Det hele blev dog vendt på hovedet i slutfasen af den sydamerikanske klubfinale, da Gabriel Barbosa med scoringer i det 89. minut samt i kampens tillægstid sikrede 2-1-sejren og trofæet.

Det var Flamengos første sejr i turneringen i 38 år.

Det var samtidig første gang siden 1963, at en brasiliansk klub bliver både mester og vinder Copa Libertadores i samme sæson.

Det skete senest med Santos og fodboldlegenden Pelé.

Se også: Sejlende fans bombarderet med lort

Vilde billeder fra titelfejringen. Fotos: DANIEL RAMALHO/RICARDO MORAES/UESLEI MARCELINO/Ritzau Scanpix

 

Se også: Ballade før kæmpe-brag: - Fans angrebet med bælter

Se også: Vanvittige scener: Ny drone-skandale i Europa League

Valby Idrætspark er en af de fedeste fodboldstadions på dansk grund, mener Nicolai Bryde Nielsen. Foto: Henning Hjorth Sport og Spil Nicolai har den vildeste fodboldhobby

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere