Efter måneder med rygter og uvished melder Manchester United klart ud: Zlatan er ikke en del af truppen mere.
Meldingen kommer samme dag som den 35-årige svenskers kontrakt med klubben udløber - 1 juli.
Zlatan har døjet med en slem skade, siden han i april pådrog sig en skade i knæet i en Europa League-kamp mod Anderlecht. Det var hans sidste kamp i den røde United-trøje.
Det bliver bekræftet på Manchester Uniteds hjemmeside, hvor han nu officielt er fjernet som spiller fra truppen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Zlatan Ibrahimović bekræfter selv, at hans tid i Manchester United er forbi.
Stjernen har nemlig selv været ved tasterne. På Instagram tager han afsked med den klub og det hold, som han har spillet for det sidste år.
- Jeg kom, jeg så, jeg sejrede.
Og netop den besked er ikke helt uvant.
Da han sidste år takkede af med Paris Saint-Germain, sendte han en næsten identisk besked via det sociale medie.
- Jeg kom som en konge. Forlod som en legende, skrev han dengang om sine fire år i den franske klub.
Ibrahimovic har siden april ikke haft fodboldstøvlerne på. Han har gennemgået en operation i USA og genoptrænet langsomt, men der har de seneste måneder været flere billeder i medierne, der viser tegn på, at den 35-årige er tilbage i form igen. Senest et billede fra Ibiza, hvor stjernen havde været i spil ved en venskabelig fodboldkamp på ferieøen.
Sjukt bra! United henter svensker for kvart milliard
Foto får fans til at spekulere: Afslører Zlatan sin klub her?
Her er de nu: 10 spillere, der blev udråbt som den nye Messi