40 og færdig: Legendarisk Chelsea-angriber stopper karrieren

Den tidligere Chelsea-spiller har som 40-årig trukket stikket som professionel fodboldboldspiller

Foto: AP Images
Foto: AP Images

Chelseas efterhåndende legendariske ikon Didier Drogba stopper nu karrieren efter 22 år som professionel fodboldspiller. Ivorianeren kigger i samme ombæring tilbage på en glorværdig karriere i et interview med BBC.

- Det er den bedste måde at slutte på; at hjælpe unge talenter udvikle sig. At give noget tilbage til det spil, er den bedste måde at stoppe karrieren på, fordi jeg har lært så meget i det her spil, siger Drogba til BBC.

Angriberen kom først til topfodbolden som 23-årig, da Guingamp hentede ham i Ligue 2 i 2002. 18 måneder senere rykkede han til Marseille, og året efter igen blev han hentet til Chelsea, hvor han for alvor slog sit navn fast.

I interviewet med BBC sender han da også en venlig tanke til José Mourinho, der hentede ivorianieren til klubben i sin tid.

- Han ændrede mit liv. Han ændrede min families historie. Han fortalte mig, at hvis du vil være den bedste, skal du komme og spille for et af de bedste hold i verden og en af de bedste managere i verden. Nej, den bedste manager i verden.

- Alle sagde, at 24 millioner pund var mange penge. Folk tvivlede. Da jeg skiftede væk, tror jeg, at alles reaktion var et udtryk for, at investeringen var pengene værd, siger Didier Drogba.

I løbet af sine første otte år i klubben vandt han tre Premier League-titler, fire FA Cup-titler og to Ligacup-trofæer.

I 2006-2007 og 2009-2010-sæsonerne vandt han desuden topscorerprisen i Premier League.

Champions League kan han også krydse af efter straffesparkssejren over Bayern München i 2012.

De seneste 18 måneder har Drogba spillet for den amerikanske Phoenix Rising, som han også er medejer af.

Foto: AP Images
Foto: AP Images

Se også: Mistanke om korruption: FIFA-dommer anholdt

Se også: Trods fængselsstraf: Rosenborg bakker stadig Bendtner op

Se også: Hattrick i weekenden: Nu har han scoret 25 sæsoner i træk

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere