12-årig anholdt efter 'kujon-agtig opførsel'

En 12-årig dreng blev søndag anholdt for at have sendt stærkt racistiske beskeder til Crystal Palaces Wilfried Zaha forud for kampen mod Aston Villa, oplyser politiet

Wilfried Zaha vågnede op til racistiske beskeder fra en 12-årig dreng. Foto: Catherine Ivill/Ritzau Scanpix
Wilfried Zaha vågnede op til racistiske beskeder fra en 12-årig dreng. Foto: Catherine Ivill/Ritzau Scanpix

Forud for samtlige kampe i den bedste engelske række knæler spillerne i sympati med den verdensomspændende Black Lives Matter-bevægelse, men budskabet lader ikke til at slå tilstrækkeligt igennem.

Søndag kunne Crystal Palaces største profil Wilfried Zaha dele med sine følgere på Twitter, at han forud for søndagens opgør mod Aston Villa fik tilsendt beskeder og billeder af særdeles racistisk karakter.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

- Du må hellere lade være at score i morgen, din sorte fisse. Ellers kommer jeg til dit hus klædt ud som et spøgelse, lød det fra det, der må formodes at være en Aston Villa-fan.

Få timer senere kunne West Midlands Police så meddele, at de på baggrund af oplysningerne fra Wilfried Zaha har anholdt en blot 12-årig dreng for forbrydelsen.

- Vi blev gjort opmærksomme på en række racistiske beskeder sendt til en fodboldspiller i dag, og efter at have undersøgt dem har vi anholdt en dreng. En 12-årig fra Solihull er i vores varetægt. Tak til alle, der gjorde opmærksom på det. Racisme vil ikke blive tolereret, lyder det fra ordensmagten.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Wilfried Zaha og Crystal Palace tabte kampen mod Aston Villa med 0-2, og dermed kom den 27-årige ivorianer ikke på tavlen, men måtte nøjes med at lade sig notere for en advarsel efter en lille halv times spil.

Hans manager, Roy Hodgson, tilbød efterfølgende sin uforbeholdne støtte til sit offensive es.

- Det er meget trist, at en spiller skal vågne op til sådan en kujonagtig og foragtelig fornærmelse.

- Jeg synes, det er rigtigt, at 'Wilf' gjorde folk opmærksomme på det. Jeg synes ikke, det er noget, han skal holde mund med, siger Roy Hodgson og tilføjer, at han sætter pris på, at begge klubber har gjort en indsats for at finde frem til den skyldige.

Også Premier League var efterfølgende ude at tage skarp afstand fra hændelsen.

Angrebet mod Wilfried Zaha sker, blot to uger efter at den bedste engelske række har iværksat et system, der skal gøre det lettere for spillere at rapportere om angreb på sociale medier.

Wilfried Zaha fik gult kort i opgøret mod Aston Villa. Foto: Tim Keeton/Ritzau Scanpix
Wilfried Zaha fik gult kort i opgøret mod Aston Villa. Foto: Tim Keeton/Ritzau Scanpix
 

Brøndby-træner Niels Frederiksen kunne være tilfreds med meget i Parken, men ikke med resultatet. Foto: Lars Poulsen Brøndby - 13. jul. 2020 - kl. 06:19 Ærgrelse i Brøndby: - Det ser sort ud

Se også: Populær model sat på plads af Zlatan

34 kommentarer
Vis kommentarer