16-årig skriver historie i Liverpool

Harvey Elliott var blot 16 år og 174 dage, da han var med i startopstillingen i kampen mod Milton Keynes Dons

Den 16-årige fodboldspiller Harvey Elliott blev onsdag den yngste til at starte inde for Liverpool i en officiel kamp.

Rekorden blev slået, da Elliott med sine 16 år og 174 dage var med i startopstillingen i EFL Cup-kampen mod Milton Keynes Dons.

- 16 år og sådan en fodboldspiller. Det er godt for os, siger Liverpools manager, Jürgen Klopp efter kampen til nyhedsbureauet AFP.

- Han er en god dreng, takler situationen godt, vil gerne lære, og han vil altid være en speciel spiller, siger Klopp.

Harvey Elliott skrev sig også ind som den anden yngste spiller i Liverpools historie efter Jerome Sinclair, der blev skiftet ind mod West Bromwich i en kamp i 2012 i en alder af 16 år og seks dage.

Sinclair er i dag 23 år og er udlånt til hollandske VVV Venlo fra engelske Watford.

Elliott har allerede rekorden som den yngste spiller til at spille i både Premier League og EFL Cup.

Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Dem fik han i sidste sæson, da han først blev skiftet ind for sin tidligere klub Fulham i en EFL Cup-kamp mod Millwall i en alder af 15 år og 174 dage.

221 dage senere fik han rekorden i Premier League, da han blev skiftet ind for Fulham mod Wolves i en alder af 16 år og 30 dage.

Elliott skiftede fra Fulham til Liverpool i sommerens transfervindue. Ifølge fodboldmagasinet Goal kostede den unge kantspiller omkring 55 millioner kroner.

Liverpool vandt kampen mod Milton Keynes Dons 2-0 på mål af en anden teenager 17-årige Ki-Jana Hoever og rutinerede James Milner.

I ottendedelsfinalen i EFL Cup skal Liverpool møde Arsenal.

Se også: Hun døde i katastrofen: Nu vil familien have millioner

Se også: Spurs-boss efter chok-exit: Truppen er urolig

Se også: Efter rekord-aftale: Sponsor slæber Liverpool i retten

Kevin Magnussen drømmer om at få chancen på et større hold. Det positive ved Romain Grosjeans kontraktforlængelse er, at danskeren bør være sikret et tilbud fra Haas til den vigtige 2021-sæson. Foto: Glenn Dunbar/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Singapore: Jobsikkerhed til Kevin

Saba Lobjanidze har været en særdeles vigtig spiller for Randers siden skiftet i sommeren 2017. Foto: Henning Bagger. Sport og Spil Superligaen Indefra: Klar med kæmpe pengesæk til stjernen

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere