5. divisionshold sender danskerklub ud af FA Cuppen

Jonas Knudsens klub, Ipswich, blev ekspederet ud af FA Cuppen, da Lincoln sejrede i returmødet på sen scoring

Ipswich røg ud til et hold fra femtebedste række. Foto: All Over
Ipswich røg ud til et hold fra femtebedste række. Foto: All Over

Det blev en skidt aften for Jonas Knudsen og Ipswich, da klubben tirsdag aften spillede returkamp i tredje runde i FA Cuppen.

Den danske fodboldspiller og hans klub røg ud, da Ipswich tabte 0-1 ude til Lincoln, der er tophold i den femtebedste engelske række.

Til sammenligning er Ipswich nummer 14 i den næstbedste række i England.

Kampen var den anden mellem de to klubber, eftersom den første kamp på Ipswichs hjemmebane endte 2-2.

Derfor måtte de to hold ud i endnu en kamp, og den så ud til også at ende uafgjort.

Men lige da stadionuret rundede 90 minutter, blev Lincolns Nathan Arnold sendt alene igennem mod mål, og han rundede Ipswich-målmand Dean Gerken og scorede sejrsmålet.

Efter fem tillægsminutter blev kampen under massive jubelbrøl fløjtet af, og mange glade Lincoln-tilhængere løb ind på banen for at gratulere hjemmeholdets spillere.

Lincoln blev ikke det eneste hold fra den femtebedste række, der gik videre.

Sutton United, der ligger nummer 15 i rækken, er videre efter en 3-1-sejr ude over AFC Wimbledon fra den tredjebedste række.

Gæsterne scorede tre gange i det sidste kvarter mod Wimbledon, der efter en tidlig 1-0-føring blev reduceret til ti spillere på grund af en udvisning efter et kvarters spil.

I et rent Premier League-opgør i FA Cuppen vandt Burnley hjemme med 2-0 over Sunderland.

Premier League-klubben Crystal Palaces manager, Sam Allardyce, fik en 2-1-sejr hjemme over Bolton fra den tredjebedste række.

Sam Allardyce stod i mange år i spidsen for netop Bolton, der førte 1-0 midt i anden halvleg.

Så scorede Christian Benteke to gange for Crystal Palace og sørgede for avancement.

Se også: Bendtner besejret af dansk keeper

Adam Lallana har for alvor slået igennem i Englands absolutte top i Liverpool. Vejen dertil var dog mere end lang for englænderen, der som ung var ved at måtte stoppe karrieren på grund af hjerteproblemer. Foto: AP/Peter Byrne Sport og Spil Fra fejlkøb til fanfavorit i Liverpool

Kent Nielsen har spændt lårmusklen og sat Hummel-støvlen perfekt på bolden, og et splitsekund senere fører Aston Villa 1-0 mod Inter i UEFA Cuppen. Foto: Neal Simpson/PA/Polfoto Sport og Spil Nostalgi: Dengang Kent Nielsen blev nummer to med Aston Villa

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere