Der var ikke meget at glæde sig over for Hull City, da klubben på den traditionsrige Boxing Day led et 3-0-nederlag til topholdet Manchester City.
Klubben formåede nemlig ikke at kæmpe sig væk fra sidstepladsen i den engelske Premier League, da Josep Guardiolas City-tropper kiggede forbi til en omgang jule-bold.
Bundproppen fra byen Kingston upon Hull på den engelske østkyst havde derfor ikke meget at glæde sig over dagen derpå.
Til gengæld har folk på de sociale medier studset over en enkel episode i kampen, som vel sagtens kan få de fleste fans til at trække lidt på smilebåndene, også selvom Premier League-tabellen i øjeblikket ikke ser alt for lovende ud for Hull City.
Liverpool-stjerne knaldet for spirituskørsel
Hull Citys egyptiske midtbanespiller Ahmed Elmohamady er nemlig blevet fanget i en temmelig komisk situation i kampen mod City, som med stor sandsynlighed godt kan gå hen og tage prisen for årets ultimativt største forsøg på at filme sig til et frispark.
Se det sjove klip øverst i artiklen...
Elmohamady, som i situationen knap nok bliver strejfet af City-spilleren Fernandinhos knopper, laver et yderst dramatisk og ganske veludført badutspring med en passende grimasse i ansigtet.
Til stor held for den egyptiske midtbanespiller bemærkede kampens dommer ikke det morsomme filmforsøg og dømte i stedet frispark til Hull City og Elmohamady, som sluttede skuespillet af med at 'sunde' sig et par sekunder i græsset.
City-stjerne dømt for spritkørsel: Jeg drak ikke med vilje
Der skulle gå et pænt stykke tid af opgøret på The KC Stadium, før Manchester City fik hul på bylden og sparket boldene i mål. 3-0-sejren blev hevet i land takket være Yaya Toure, Kelechi Iheanacho og et selvmål af Hulls Curtis Davies.
Efter Liverpools 4-1-sejr over Stoke tirsdag aften er Manchester City dumpet en plads ned fra 2. pladsen til 3. pladsen i Premier League med 39 point.
TV: City sat i gang af klodset straffe - og straffer Hull i de sidste 20 minutter...
Læs flere nyheder fra Premier League her:
De seks kampe skal du se i Premier League-julen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.