Adrian-bommert skaber spænding

Liverpool-keeper Adrian skabte spænding, da han forærede et mål væk i Liverpools 2-1-sejr over Southampton

Liverpool skulle blot køre en 2-0-sejr hjem, men i slutfasen var målmand Adrian skyld i Southamptons reducering.

Det skabte en anelse panik, men Liverpool vandt 2-1 og har maksimumpoint efter to runder i sæsonen i Premier League.

Hjemmeholdet med Jannik Vestergaard og Pierre-Emile Højbjerg var farligst i første halvleg, men to scoringer af henholdsvis Sadio Mané og Roberto Firmino i anden halvleg ændrede tingene.

Nedtur for Højbjerg i Liverpool. Foto: Ritzau Scanpix
Nedtur for Højbjerg i Liverpool. Foto: Ritzau Scanpix
 

Adrian var tvivlsom inden kampen, efter at han blev tacklet af en baneløber i jublen efter sejren over Chelsea i Super Cuppen onsdag.

Det betød ankelproblemer, men han var med og fik en travl dag, inden han var skyld i hjemmeholdets reducering syv minutter før tid.

Adrian sparkede målmanden bolden lige i fødderne på Danny Ings, da Adrian efter en tilbagelægning helt ufarligt ville sætte bolden i spil, og Ings reducerede nemt.

Adrian fik generelt noget at se til i første halvleg, og efter 20 minutter hoppede Maya Yoshida højere end Virgil van Dijk, og hovedstødet måtte Adrian redde fra stregen.

Adrian fejlede. Foto: Ritzau Scanpix
Adrian fejlede. Foto: Ritzau Scanpix
 

Forinden havde Jannik Vestergaard forsøgt sig i en periode, hvor hjemmeholdet livede op.

Southampton var farlig igen tæt på den halve time efter et pres, men fik ikke sat en situation op til en regulær chance.

Pierre-Emile Højbjerg var med på midtbanen for Southampton, som igen var ved at være farlig ved Che Adams, men trods de gode takter kom holdet en anelse ufortjent bagud.

Kort før pausen slog Liverpool-stjernen Sadio Mané til, da han med en udsøgt sparketeknik gjorde det til 1-0.

Mané fyrede af fra kanten af feltet, og keeper Angus Gunn og Southampton-forsvaret måtte agere statister ved den flotte scoring.

Gæsterne lagde bedst ud i anden halvleg, hvor James Milner og Mohamed Salah forsøgte sig efter kort tid.

Roberto Firmino burde have øget efter oplæg fra Mané efter 65 minutter, men i stedet bragte han Liverpool på 2-0 seks minutter senere med et fladt skud.

Senere fejlede Adrian, og i slutminutterne var Ings igen meget tæt på at udligne efter sit mål.

Adrian kom i fokus, da han på grund af en skade hos Allison Becker snuppede det sidste forsøg fra Chelsea-angriberen Tammy Abraham, da Super Cuppen blev afgjort i en straffesparkskonkurrence onsdag aften.

Se også: PUKKI-POWER! Brøndby-yndling med forrygende hattrick

Se også: Arsenals superduo sørger for sejr i første hjemmekamp

Mauricio Pochettino  puster til tvivlen om Christian Eriksens fremtid, for manageren ved ikke, hvor danskeren spiller om to uger. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix Premier League - 16. aug. 2019 - kl. 17:45 Kryptisk svar om Eriksen: - Jeg ved det ikke

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere